|
DANSK VETERANBIL KLUB |
MEDDELELSER TIL MEDLEMMERNE januar 1957 side 2 |
||
|
Klubben havde ligeledes kunnet glæde sig ved
gode relationer til pressen, der respekterede klubbens ønske om fortrinsvis at arbejde efter stilfærdige linier, hvor man ikke søgte kontakt med offentlig- heden, førend man havde et stort og præsentabelt bilmateriale at fremvise. I beretningen omtaltes derefter det vellykkede møde på Himmelbjerget, der fandt sted på arkitekt Ry Andersens initiativ. I tilslutning til Himmelbjerg-mødet havde der været et værdifuldt samvær mellem de inte- resserede ejere af gamle biler, der havde fået lejlighed til at bese og køre i hinandens vogne. Bestyrelsen håbede iøvrigt at finde frem til en mødeform, der ville gøre det lettere for de jydske medlemmer at være tilstede ved møder- ne. Formanden omtalte derefter dannelsen af en FORD T-sektion under in- geniør Larsens ledelse og gik derefter over til en gennemgang af de vogne, der var fundet i sommerens løb. I denne forbindelse fremhævedes det, at klubben, TEKNISK MUSEUM og klubbens medlemmer ejer en interessant samling køretøjer, der på ganske illustrerende måde viser den trinvise udvikling af automobi- let. Der vil sikkert blive lejlighed til at dvæle nærmere ved dette emne i årsberetningen. Formanden nævnte, at der kunne være delte meninger om, hvorvidt man vil foranstalte løb o. lign. og delte meninger om, i hvor høj grad man burde søge kontakt med offentligheden. Formanden var af den op- fattelse, at de to forskellige synspunkter på dette spørgsmål i vir- keligheden udmærket arbejdede sammen om det fælles mål: at bevare så mange gamle automobiler som muligt. Formanden nævnte sluttelig i sin beretning, at man på mange måder kunne interessere sig for arbejdet med de gamle biler, uanset om man f. ex. ikke havde pladsmuligheder for at have en gammel vogn stående. Der nævnes i denne forbindelse den betydelige kulturelle værdi en undersøgelse af tidlig litteratur omautomobilet i Danmark ville have, ligesom beretninger fra ældre automobilister burde sam- les, medens tid var. Installatør Jens Jensen gengav i denne forbindel- se nogle interessante erindringer, og formanden udtalte, at instal- latør Jensen ville være god som det første "offer" for en stålbånds- optagelse. DANMARKS TEKNISKE MUSEUM ved professor Weber stillede straks beredvilligt en båndoptager til disposition, så der skulle være godt håb om at nå frem til optagelser af nævnte karakter. Formanden nævnte, at der ville være god mening i at finde et stil- færdigt samlingssted, hvor man f. ex. en gang om måneden kunne kom- me sammen og uformelt drøfte emner af interesse og ved en sådan lej- lighed måske netop foretage en stålbåndsoptagelse som den just cite- rede. Det bemærkedes, at det navnlig var Bent Mackeprang og Tønnes Pedersen, der havde nævnt de gunstige resultater, der sikkert ville komme af sådanne uformelle kontakter. Derefter gik man over til de specielle punkter, der var nævnt i ind- kaldelsen, efter at Ry Andersen havde udtalt sig om beretningen og givet udtryk for, at man med beklagelse måtte se gamle biler, der var bevaring værd, gå til ophugning. Formanden var enig heri, men præciserede at også spørgsmålet om vognenes bevaring i sidste instans er af økonomisk art. Ingeniør Larsen fra FORD T-sektionen opfordrede alle FORD T-interes- serede til at tilslutte sig sektionens arbejde, uanset om de var ejere af en vogn eller ej. Dr. Mackeprang redegjorde for planerne om tilrettelæggelsen af tids- skriftslæsekredse og bad alle interesserede melde sig, ligesom ci- vilingeniør Vagn Jensen fortalte om redaktionens opgaver. Vagn Jen- sen opfordrede kraftigt medlemmerne til at fremsende sagligt stof, |