|
K A R R O S S E R I E R
Hvadenten man dyrker automobilhistorien teknisk,
æstetisk el-
ler kulturhistorisk, er karrosseriets udvikling og de
forskellige
vogntyper et yderst fascinerende studieemne. Er gebetet i det væs-
entlige forholdsvis overskueligt, er det tilgengæld i praksis -
ikke
mindst naar det gælder klassificering — stort og intrikat, da
der i
nomenklaturen hersker vild forvirring og mangel paa princip.
I tidernes morgen, da man endnu havde karrosseriernes
forbil-
leder for øje, var man ret konsekvent i terminologien, men i tidens
løb er feltet i stigende grad blevet rodet til og er blevet deva-
lueret
saaledes, at en lille 2-dørs familiesedan som Lloyd 600
eller VW nu uden
blusel benævnes "limousine". Det er derfor paa
tide, at man
finder frem til nogle veldefinerede benævnelser, hvis-
formedelst vi her i
bladet vil slaa til lyd for den række standar_
diserede
klassificerings-betegnelser, der er anerkendt og benyttet
i det store
udland.
De første selvbevægelige vogne indtil ca. 1905 var i
stor ud-
strækning kopieret efter hestekøretøjer, fortrinsvis lette jagtvog-
ne som DOGCART, DOS-A-DOS og VIS-A-VIS. Disse vogne havde
den for-
del, at de var lette og ret elegante, ligesom de ofte havde et med
tremmer forsynet magasin, hvori man oprindelig medførte Dachs-hunde
til
jagt (deraf navnet: dogcart), men som var som skabt til at huse
en motor.
En diskret anbringelse af denne var jo ofte hovedthemaet
i tidens
bestræbelser.
Med et stigende behov for komfort og en forbedret teknik
vaag-
nede sansen for funktionalitet, og de i automobil henseende uprak-
tiske, hvor passagererne ofte kørte baglæns, medens føreren sad
overfor (vis-a-vis) og bagest i vognen, berøvet ethvert udsyn (cfr.
"Sukkerhusvognen."), blev afløst af mere gennemtænkte
vogntyper.
Man saa i 1905 bl.a. de aabne, fikse "buggies" fra
U.S.A., den luk-
kede coupe', ligesom man den gang begyndte at
møde de større typer
som char-a-banc og tonneau, der efterhaanden veg
for den enkle og
mere praktiske p h a ë t o n (udt. fa'-e-ton - ikke "fætong"),
den egentlige stamfader til senere tiders touring-karrosserier.
Først paa dette tidspunkt begynder der at komme en vis
ensar-
tet brugsbetonethed over automobilet, og nu opstaar de mange, mange
forskellige specielle karrosserityper, der meget ofte var præget
af en
dyr opulente i ide og opbygning, omend tidens tekniske stade
ikke tillod
bygningen af saa komfortable køretøjer, som en nutid
forkæles
med.
I næste nummer af bladet begynder vi en serie om karrosseriet
og dets
klassificering med en artikel om phaeton og de deraf afledte
underformer.
JN
-oOo-
Naar en vis bil kører med en hastighed af 80
km/t, løber motoren
2070 omdrejninger i minuttet. Naar den samme bil
kører 160 km/t,
løber motoren ikke 4140, men kun 4090 omdrejninger
i minuttet.
Hvad kan det skyldes?
(A. Duesenberg)
Næste side
|
|
