Bilhistorisk Tidsskrift  No. 3 1958   side  3

 
 

 

 

P H A Ë T 0 N

     Det er ingenlunde noget moderne fænomen, at sønner laver ulyk-
ker med faders vogn; een af de mest hasarderede og katastrofale
dødskørselen i alle tider blev endda præsteret af den gamle græske
solguds søn, Phaëton, der havde faaet lov til at føre den fædrene
solvogn hen over himmelhvælvet. Hans guddommelige herkomst var ble-
vet draget i tvivl i de olympiske kredse, hvilket æggede den unge
mand til at prøve at vise sine færdigheder i solvognen. Om det nu
har skortet paa det guddommelige, eller om han blot trods sine ah-
ner var en maadelig kusk, lader sig ikke afgøre: vognen kørte al-
lenfals løbsk og truede med at stikke det hele univers i brand.
     Denne faretruende situation foranledigede ZEUS til at gribe
ind, og han saa ingen anden udvej end at dræbe Phaeton med sin lyn-
straale; Phaeton styrtede ned i floden Eridanos ved verdens ende,
og brandene, han foraarsagede under sin himmelflugt, kom til at dan-
ne mælkevejen.
     Er den triste historie gaaet delvis i glemmebogen, er den u-
heldige Phaëtons navn til gengæld blevet udødeliggjort som navn
paa en vogntype, der i en primitiv form maaske nok kunne svare til
den græske opfattelse af solvognen. En phaëton er en let, firehjulet
vogn med forsæde og bagsæde vendt i kørselsretningen; illustration-
ens første tegning viser en meget primitiv udgave af køretøjet, som
især vandt udbredelse i Amerika. Denne type var ofte forsynet med
en aftagelig baldakin eller en teltagtig kalesche, hvis udseende
gik igen paa de første amerikanske automobiler. En mere udemokra-
tisk Phaëtonr, kan man i dag møde i Dyrehaven: den saakaldte Victor-
ia med højt kuskesæde og kalesche over bagsædet. Typen benævnes
ofte fejlagtigt l a n d a u
    Det er naturligt, at phaëton blev den endeligt foretrukne mo-
del for det aabne automobilkarrosseri, da den kombinerer naturlige
anlæg for komfortabel indretning med et godt udsyn for fører og
passagerer. Fig.2 viser en typisk phaëton fra tiden omkring 1905.
     Denne ret skematiske form blev snart udstyret med kalesche
og vindspejl, og det saakaldte Roi-des-Belges karrosseri opstod,
navngivet efter den automobilinteresserede konge af Belgien. Der
skabtes i disse aar mange specielle og ofte meget ekstravagante
former for touring-karrosserier. Var man velhavende og kørte selv,
kunne man saaledes faa en m a i 1 - p h a ë t o n, der havde
kalesche over forsædet, medens bagsædet var reduceret til en nød-
tørftig tjenerstol bag paa vognen. Her var der ofte anbragt en
ekstra bremse, som James kunne betjene, naar det kneb med herrens
kræfter.

Næste side