|
Bilhistorisk Tidsskrift November 1959 side 5 |
||
|
ET PAR PRIVATE
BETRAGTNINGER OM VETERANBILLØB Man har her i Landet hidindtil forholdt sig ret passivt med Hensyn til Afholdensen af Veteranbilløb, og Dansk Veteran- bil Klubs Aktivitet har i Hovedsagen været Begrænset til Afhol- delsen af Møder, Udsendelse af Bilhistorisk Tidsskrift og i Ny og Næ en Udflugt for Medlemmerne. Denne Indstilling har man Begrundet med, at selv om Vete- ranbilløb utvivlsomt vil medvirke til at udbrede Interessen, saaledes at flere gamle biler blev reddet og restaureret, maa man tillige frygte, at den megen Publicitet vil udbrede den Op- fattelse at enhver gammel Bil er en Formue værd, saaledes at Priserne stiger til urimelige Højder, ligesom den pludseligt opstaaede Interesse vil fremkalde en masse Efterløbere, der pludselig skal køre Veteranbil - ikke fordi sagen egentlig in- teresserer dem, men forbi denne Sport nu aabenbart er mondæn. Nu hvor Løbet er overstået, ser man det begræftet, hvor psykologisk sikkert man inden for Klubledelsen har resonneret. Thi kommer man ud til en Mand, der har en Bil fra Tyverne eller før til Salg, kan man næsten være sikker på, at han fortæller, at der inde i København findes en Klub, der køber gamle Biler, og at saadanne Vogne er kostbare Liebhaverobjekter. Situationen er i Virkeligheden den bagvendte, at Liebhave- riet kun eksisterer i Sælgerens Indbildning, og at Efterspørg- selen kun er saa som saa - ja, det er ligefrem sværere at finde Købere end det er at finde Biler. Men hvad kan det nytte at forsøge at overbevise en Sælger om, at der ikke herhjemme ek- sisterer nogen Forsamling af Millionærer, der som en ny og fashionabel Hobby kører i de gamle Biler, naar man i Avisen kan se Referater fra Rallies, Billeder af Lord Manifold og Sir Pinion i deres fine Veteraner, der er forsikret for saa og saa mange tusinde Kroner. Det gaar med vore gamle Biler, som det er gaaet med Hønseringe, Kellinghusen Fajance, Hula-Hoop og hvad man nu ellers sværmer for i vide Kredse, fordi dette nu en Gang er blevet udskreget som noget særligt attraaværdigt. Den megen Om- tale skaber en kunstig Kurs paa Ting, der før kun havde Værdi iØjnene hos faa Enthusiaster. Det kan ikke nytte længere at indprente en Sælger, at der skal ofres Tusinder af Kroner og Hundreder af Timer, før en Bil er det, man vil have den til. Han har jo selv hørt, at en Renault 1921 er en værdifuld Bil, og da hans egen nedkørte Renault er fra 1921, er den altsaa ogsaa kostbar. Kan nogen fortænke ham i denne Opfaattelse? Nej, han maa jo virkelig blive over bevist om, at hans gamle Pakæsel pludselig er en Formue værd, naar lignende Vogne kan gøre til Genstand for ihærdig Dyrkelse og endda Avisomtale. Man kan købe en amerikansk Bog, der giver Anvisning for uindviede paa, hvorledes man med Profit kan handle med gamle Biler:"Det kan altid betale sig at slaa til, hvis man kan faa en X-mobile fra 1928 for 300.- Dollars; De kan faa 3.000.- Dollars for den hos en Liebhaver. Saa vidt er man nået der ovre. Dette skal ikke være nogen mavesur Afvisning af Veteran- billøb, men kun en bitter Konstatering af Kendsgerninger. Thi Forsiden af Medaillen erjo nok saa straalende, naar blot vi kunne vente med at lave Staahej, indtil alle de gamle Biler er paa rette Hænder. Nu maa vi vente, indtil denne Hausse dør hen af Mangel paa Interessens Næring. J.N. |