Bilhistorisk Tidsskrift  November 1959   side  7

 
 

 

 
lutionære ved at være dde første Karosserier, hvor Siderne var
rundede og ikke flade som hidtil. Den amerikanske Rolls-Royce
Fillial købte 50 Eksemplarer af hvert Karosseri - den største
Ordre Hibbard & Darrin have faaet indtil da - og General
Motors købte Retten til at anvende Ideen på Cadillac og
LaSalle for et aarligt Beløb af 35.000 Dollard, idet Hibbard
& Darrin samtidig blev antaget som raadgivende Firma for et
maanedligt Beløb ag 1.000 Dollars.

     I løbet af faa Aarblev Hibbard & Darrin et af de kendte-
ste Karosserifirmaer i Europa og fik Udstillingslokaler i Nær-
heden af Champs-Elysees. I Slutningen af 20'erne byggede Fir-
maet op til 150 Karosserier om Aaret, men alligevel var Leve-
ringstiden til Tider oppe paa et par Aar eller mere. Medens det
var sædvanligt paa dette Tidspunkt at bygge Karosserierne over
et Skelet af Træ, byggede Gibbard & Darrin en Række Karosse-
rier, bl.a. paa Duesenberg J, hvor Træet var erstattet af
Aluminium. Denne Konstruktion blev kaldt "Syleat-Lyte" og
skulle ifølge Thomas L. Hibbard være usædvanlig stærk og holdbar.

     For at faa den længst mulige Køler fandt Darrin ogsaa paa
at sænke Ratsøjlen og forlænge Torpedoen, saaledes at Rattet
kom under Torpedoen. Darrin fik udstedt et fransk Patent paa
denne Ide, hvori det nævnes, at Kørselssikkerheden blev for-
højet betydeligt på Grund af det forbedrede Udsyn, idet Rat-
tet nu ikke længere var i Synsfeltet. Der staar ikke noget i
Patentet om de Ubehageligheder, der maa have været ved at
skulle sidde og dreje Rattet i en tund Vogn med Armene ud-
strakt og nede i Mavehøjde. Darrin indrømmede da ogsaa selv,
at han anvendte denne Ide hovedsageligt for at opnaa en længe-
re Køler og ikke af andre Grunde.

     I 1930-31 blev Kompagniskabet opløst, men Darrin var da
saa berømt, at han i Løbet af kort Tid kunne indgaa Kompagni-
skab med en fransk Bankier og stifte Firmaet Fernandez & Darrin.
Fernandez & Darrin eksisterede indtil 1937, og ved at sammen-
ligne de Karosserier Darrin tegnede i de sidste Aar, med dem
han tegnede i Tyverne, vil man se, at der er sket en stor For-
enkling. Darrin har selv udtalt "Da vi begyndte i Paris, var
der ingen, der anede noget om at tegne Vogne. Vi plejede at
overlæsse Vognene med Stafferinger og Ornamenter, fordi vi ikke
vidste bedre. Efterhaanden som je lærte mere, forsøgte jeg
at undgaa dette og tegne Vognen saaledes, at Linierne i sig
selv var tilstrækkelige".

     I 1937 vendte Darrin tilbage til Amerika paa grund af
den truende internationale Situation og Dollarens Devaluering.
Han lejede et Udstillingslokale paa Hollywoods mest eksklusive
Gade Sunset Strip og satte et stort Skilt "Darrin of Paris" op.

     Darrin mente, at naar han som Amerikaner i Europa havde
kunnet sælge Specialkarosserier til Europæerne, maatte han som
Europæer i Amerika kunne gøre det samme til Amerikanerne, idet
alle i Hollywood gik ud fra som givet, at han var Franskmand.
Han fik i Løbet af kort Tid en kundekreds blandt Hollywoods
pengestærke Filmfolk og tegnede en Række Karosserier, der fuldt
ud svarede til hans ovenfor udtrykte Opfattelse, nemlig at
Karosserier bør være fri for alle unødvendige Stafferinger og
Ornamenter.
     I 1940 tegnede han en aaben Packard til Clark Gable. Bort-
setfra, at Rygtet paastaar, at Clarl Gable kort Tid efter

Næste side