Bilhistorisk Tidsskrift  Sommer 1960   side  6

 
 

 

 

Marc Birkigt og Hispano-Suiza,(fortsat).

     Paa Parisersalonen i 1919 udstillede den franske fabrik den model,
der var blevet resultatet af Birkigt's arbejde efter krigen, og som me-
re, end nogen anden model skabte fabrikens ry. Det var den berømte type
H6B, populært kaldet 32 CV (lig franske skatteheste), der var i pro-
duktion indtil begyndelsen af 30'erne, og som gjorde Hispano-Suiza til
det eneste, mærke, der var en alvorlig konkurrent til Rolls-Royce om
titlen som verdens bedste vogn.

     Motoren var i virkeligheden den ene halvdel af den projekterede
V-12 flyvemaskinemotor. Det var en 6-cylindret rækkemotor med letmetal-
blok og indskruede jernforinger til cylindrene, hvilket princip Birkigt
- som nævnt i artiklen i sidste nummer - første gang havde anvendt paa
den sidste Barcelona-model før krigen. Boring og slaglængde var 100 x
140 mm, hvilket gav et volumen paa 6597 cc. Motoren var forsynet med
topventiler, der blev styret fra een overliggende knastaksel. Da det
publikum, Hispano-Suiza henvendte sig til, lagde afgørende vægt paa
smidighed i topgearet, var motorens ydelse med vilje holdt nede, men
saaledes at den til gengæld allerede ved et lavt omdrejningstal udvik-
lede en stor del af den samlede ydelse. Den udviklede ialt 135 HK ved
omdrejningstal, der sandsynligvis har ligget mellem 3000-3500 pr. min.,
idet der dog fra enkelte sider nævnes saa lavt et tal som 2400, men det
afgørende var, at den udviklede 100 HK allerede ved 1600 omdr/min og
115-120 HK ved 2000 omdr/min.

     Ventildiagrammet var usædvanligt, idet der overhovedet ikke var
nogen overlapning, og dette sammen med det lave kompressionsforhold
paa 4,5 til 1 var med til at give den store hestekraftydelse selv ved
smaa omdrejningstal. Knastakslen blev drevet fra en vertikal aksel bag
paa motoren og motorblokken,, ventildæksler, vandkammerdæksler etc. var
sort-emaillerede.


     Der var 2 tændrør pr. cylinder, der modtog strøm fra to strøm-
fordelere monteret foran med en paa hver side af motoren, og som blev
drevet fra en tværløbende aksel.


     Krumtapakslen var lejret i syv hovedlejer, og selve akslen var
drejet af et stykke staal, der før forarbejdningen vejede 197 kg og
efter forarbejdningen 45 kg. Paa grund af den udstrakte brug af let-
metaller vejede hele motoren komplet med Soler karburator og elektrisk
udstyr kun 243 kg.


     Det svageste punkt i konstruktionen var gearkassen. Som paa næ-
sten alle andre Birkigt konstruktioner var 32 CV'en forsynet med
en gearkasse med tre fremadgaaendu gear med store spring i udvekslings-
forholdet mellem de enkelte gear. Som paa Alfonso-modellen blev dette
naturligvis for en del afhjulpet af motorens gode, drejningsmoment ved
lave omdrejningstal, men ved accelleration gennem gearene blev vognen
alligevel handicappet af dette forhold. Først senere blev det imidler-
tid et alvorligt handicap, nemlig da det lykkedes konkurrenterne at
bringe deres motorydelser op i nærheden af 32 CV'erens, og Hispano-
Suiza som følge heraf satte, sit kompressionsforhold op med paafølgen-
de forøgelse af topydelsen, men mod tab af ydelse vod lavere omdrej-
ningstal.

Næste side