|
Bilhistorisk Tidsskrift Sommer 1960 side 10 |
||
|
Lidt om bladets status. Medio juni 1960 er der hengaaet 8 maaneder, siden Bilhistorisk Tidsskrift blev overtaget af den nuværende redaktion, hvilket skete den 15. oktober 1959 I denne periode er der udsendt 4 hefter og et femte er ved at blive duplikeret, nemlig det hefte, nærværende artikel gengives i. Disse hefter har været ret store. "November"-heftet, der kom i begyndelsen af december, var paa 22 sider, "december"-heftet, der først kom i begyndelsen af januar, var paa 26 sider, "januar-februar"- heftet var paa 16 sider, og "marts"-heftet, der først kom i april, var paa 14 sider. - Det giver sammenlagt 78 sider. - Med dette hefte bliver det til ca. 100 sider. I denne sammenhæng har det interesse at kaste et blik tilbage paa bladet. Det blev oprindelig redigeret af ingeniør Vagn Jensen og kald- tes da: "Dansk Veteranbil Klub, Meddelelser til medlemmerne". Der ud- kom hefter, mærket november 1956, januar,marts, september 1957 og februar 1958, muligvis flere. De var i folioformat. De nævnte hefter havde tilsammen 25 sider. Herefter overtog J. Sestoft, som allerede havde begyndt at skrive i "Meddelelserne", og J. Nielsen redaktionen af bladet. Dets titel blev nu ændret til: "Bilhistorisk Tidsskrift". Der udsendtes følgende hefter: marts, april, maj, juni, august, oktober 1958, altsaa 6 hefter med sammenlagt 55 sider. Nu udgik Sestoft af redaktionen, og i hans sted indtraadte H.C.Rasmussen sammen med J.Nielsen. Der udsendtes hef- ter, mærket november og julen 1958, januar-februar, marts-april, juli, august 1959, d.v.s. 6 hefter sammenlagt med 55 sider. Siden da er bladets middelstørrelse tiltaget. Men ønsket om at faa det udsendt hver maaned har stadig ikke kunnet opfyldes. Dette skyldes dog ikke mangel paa stof. Vi har dynger. Eksempelvis er Mr. Sears' smukt illustrerede foredrag for mere end et halvt aar si- den stadig ikke blevet gengivet i bladet. Det skyldes heller ikke man- gel paa skrivelyst eller virketrang i det hele taget hos redaktørerne. De maa engang imellem holde møder for at begrænse hinandens skriverier. Aarsagen er at søge i begrænsede pengeressourcer. Det er os ikke bekendt, hvad bladet kostede klubben i tidligere tider, direkte og indirekte, d.v.s. incl. porto og kontorudgifter til udsendelsen. Derimod ved vi naturligvis, hvad vi selv har lagt ud og hævet i finanshovedkassen. Det har været ret dyrt at fremstille bladet i dets nuværende form, dels paa grund af dets større omfang, dels paa urund af dets større op- lag, maaske nok unødvendigt store oplag af de to første numre, dels paa grund af, at bladet er blevet illustreret af rigtige halvtonebilleder, endda i stort antal; og de koster ret meget, langt mere end stregninger og stregkalkeringer af visse detailler af fotografier o.s.v. Iøvrigt har vi eksperimenteret paa forskellige maader. Ogsaa det har kostet en del. |