|
Bilhistorisk Tidsskrift Forår 1961 side 2 |
||
|
Tradition-rallyet 1960. Vi startede her fra Odense torsdag den 6. oktober og kørte over grænsen klokken ca. 12,00 - første aften boede vi i Bremen og næste aften tilbragtes i Amsterdam efter turen over Zuidersee-dæmningen, og lørdag eftermiddag ankom vi til Utrecht, hvor vi efter at være blevet installeret paa hotellet tog til det sted, hvor man ville have alle vognene samlet. Det var en stor oplevelse at se alle bilerne komme, men jeg i min 1922-model følte mig meget ungdommelig, idet der var biler fra 1897 og opefter. Om aftenen - lørdag - var der en informal come-together paa hotel pays de bas men det var øjensynligt at de fleste ønskede at være friske til den følgende dag, da det skulle gaa løs med hele arrangementet. Klokken 8,30 tog vi ned til garagen igen for at give bilen den sidste overhaling, og klokken 9,15 var vi ved startstedet. Selve starten forløb meget smertefrit og i løbet af ca. 1 3/4 time var vi af sted. Det var som om hele Holland var paa benene - i alle tilfælde var hele Utrecht da forsamlede for at se de herlige gamlebiler ta- ge af sted. Løbet var der jo ingen ben i, saa det gik planmæssigt og paa meget fornøjelig maade. Ved ankomsten til Zandvoort kørte vi ind paa den stedlige ra- cerbane og var straks efter i gang med den morsomme Ghymkana, som der ikke var noget større besvær forbundet med at deltage i. Efter at alle bilerne havde været igennem behændighedsprøver- ne, var der et afsluttende race over hele banen, og jeg maa have lov til at prale af at jeg naaede at faa min vogn op paa 105 km, hvilket maa siges at være godt for saa gammel en pige, og jeg var da ogsaa den første standardvogn i maal med kun 1 Bugatti og 2 Bent- ley'er foran. Derefter tog alle til hotellerne for at hvile lidt ud inden middagen, som skulle finde sted paa Hotel Bouwes i Zandvoort. Klokken 19,00 var der præmieuddeling og klokken 20,00 var der middag, hvor der var ca. 350 personer. I forbindelse med præmieuddelingen var der afsat tid til de fremmede repræsentanters taler, og her var det at jeg havde for- nøjelsen at repræsentere vor klub. Derefter var der middag, og min kone og jeg havde fornøjelsen at sidde med til højbords igen som Dansk Veteranbil Klubs repræsen- tanter. |