|
Pinseturen til Göteborg.
Pr. 2. maj
196, hvor disse linier skrives og videresendes til
bladets hurtige og dygtige maskinskrivningsdame, har 7 medlemmer af
D.V.K. anmeldt deltagelse i turen. Yderligere 2, der paa grund af
metalarbejderstrejken ikke endnu har faat deres for længe siden til
forkromning indleverede kofangere, lygter etc. retur, har gjort deres
deltagelse afhængig af strejkens varighed !
Fra Norge er der spurgt, om det vil blive muligt at faa, garage-
plads, hvortil den svenske arrangør har svaret bekræftende (parke-
ringshus, som skal være udmærket). Hotelplads forefindes, og alle del-
tagere, der ønsker det, vil om muligt blive indkvarterede i ét og sam-
me hotel.
For dem, der maatte ønske at campere i Göteborg, kan meddeles,
at en af Europas bedste pladser netop findes i denne by.
Om deltagerantallet fra de to broderlande kan endnu intet siges
med bestemthed.
Veteranbilløb i Karlshamn søndag den 25.
juni 1961 kl. 13,00.
Lions Club og
Karlhamns Motorklubb staar som arrangør af oven-
nævnte begivenhed, som er aaben for vogne, der er fremstillede 1928
eller tidligere. Strækningen er 45 km. Gennemsnitshastigheden i de 3
klasser er henholdsvis 40, 30 og 20 km/t, og man kan efter behag del-
tage i enten 1., 2. eller 3. klasse.
Tilmeldelser skal være arrangørerne i hænde senest den 15. maj
1961.
Arrangementet ser ualmindelig lovende ud, og selvom indbyderne
har forbeholdt sig ret til aflysning af rallyet, mener løbsudvalget,
at saafremt nogle vil vælge mellem enten at deltage i pinseturen el-
ler i dette løb, saa bør det sidste foretrækkes, ja undertegnede vil
anmode de medlemmer, der har til hensigt at komme til mødet i Göte-
borg i pinsen uden forudgaaende tilmeldelse før afrejsen at kontakte
mig desangaaende.
G.C.
-----oo0oo-----
Ophuggeren, der ligger 100 m ud ad Holbækvejen fra
Ringsted, har
to vogne til salg:
1 aaben Ford T fra før 1920 i daarlig stand og delvis dækket af
skrammel. Ingen pris.
1 Hansa 1919 i absolut restaurabel stand. Motoren kan, siger ophugge-
ren, startes. Fast pris: kr. 1.000,-.
Ophuggeren paa Theklavej i København (Taga 8018) har en adskilt
Ford T 1925, en delvis adskilt 1924 Citroen Sedan og en hel Erskine
1926. Her ingen faste priser.
G.C.
-----oo0oo-----
Næste side
|
|