Bilhistorisk Tidsskrift  Forår 1961   side  15

 
 

 

 
de egentlige tourin—modeller og uden kaleche. - Endnu langt senere
bruges betegnelsen tonneau om bagrummet af en touring eller phaéton.

     Det skal fremhæves, at ordet phaéton, der ikke blev brugt ret
meget i U.S.A., aldrig her kom til at referere til 2 pers modeller,

og endvidere, at ordet dobbelt-phaéton aldrig kom i brug i U.S.A.; man
nøjedes med at, sige phaéton (betegnelsen dual eller double cowl
phaéton eller touring har ingen relation til double phaéton). Ordet
phaéton kom i U.S.A. til at betegne baade 5 og 7 pers, aabne vogne, men
brugtes dog sjældnere om de sidste. Hvor det brugtes sammen med
touring, betød phaéton'en ofte en lidt mere luksuriøs eller  sports-
præget variation af touring-modellen.

     Da man nu havde flere betegnelser paa de aabne modeller, og da
ordet touring før første verdenskrig undertiden brugtes om 2 pers.
modeller, omend efterhaanden kun sjældent, fremkom der i forbindelse
med forslag angaaende en ny terminologi angaaende de halvlukkede og
lukkede bilmodeller, hvis benævnelser var decideret uklare, et forslag
fra den amerikanske automobil-ingeniør-forening (SAE) om at bruge be-
tegnelsen phaéton for alle 5 og 7 pers. aabne vogne. Dette forslag
fremkom i 1916, men førte ikke til ændringer af den gængse betegnel-
sespraksis
for de aabne vogne. Skønt det blev gentaget 1922, gik udvik-
lingen tværtimod i retning af at opgive brugen af dette ord og i stedet
kun bruge ordet touring, hvis betydning nu traditionsmæssigt var be-
grænset til de 5 og 7 pers. aabne vogne. - Maaske skyldtes det, at
fremmedordet phaéton virkede paa de jordbundne, jævne amerikanere.
Sikkert er det, at det gik næsten helt ud af brug i midten af 1920-
erne.

     En systematisk undersøgelse af alle de amerikanske bilmodeller
fra 1925 viser, at 44 bilmærker brugte betegnelsen touring, 10 brugte
betegnelsen phaéton og 6 brugte begge betegnelser sideordnet for for-
skellige karosserityper. For de resterende 8 mærker - alle lidet kend-
te
  har jeg ikke fundet oplysninger. De mærker der brugte ordet phaéton
alene, er alle yderst lidet kendte, bortset fra Studebaker, som til
gengæld fremstilledes i store mængder. Man maa slutte, at det var
mindre end 2 %, maaske endda mindre end 1 % af de da i amerika  frem-
stillede aabne biler, der kaldtes phaéton af fabrikanterne.

     Selv Studebakur gik snart efter over til at bruge betegnelsen
touring og holdt varigt fast paa denne betegnelse. Andre mærker gik
imidlertid modsat vej med hensyn til deres terminalogi; men derom
nedenfor.

     Enkelte bilmærker brugte som sagt baade betegnelsen touring og
phaéton. Det var vistnok Lincoln, der indførte denne dobbelttermino-
logi. Sikkert er det i hvert fald, at Lincoln ved fremkomsten i 1921
leveredes bl. a. som "7 pers. touring" og som "5 pers. phaéton". Den
sidste havde et kortere chassis end den første. - Lincoln vedblev at
bruge betegnelsen touring om 7 pers. modeller og phaéton om 5 pers.
modellen, selv efter at alle modeller leveredes paa det lange chassis
(ja helt
til produktionen af aabne modeller ophørte). Dette fik ind-
flydelse paa en senere ændring i Automobilingeniørforeningens termi-
nologi, hvorom senere.

     Ogsaa andre velkendte mærker indførte betegnelsen phaéton, enten
i supplement til touring eller i stedet for touting. Phaéton-betegnel-
sen
blev i en kort periode meget udbredt, ja omkring 1930 ligefrem
dominerende.

Næste side