Bilhistorisk Tidsskrift  Efterår 1961   side  2

 
 

 

 
EFTERÅRSTUR.

     Ved hvert D.V.K.-møde i København adspørges medlemmerne af løbs
udvalget om og hvornår der igen afholdes en samlet udflugt. Dette ty-
der på, at der er en vis interesse for den slags ture. Efterårs- eller
"Sydsjællandsturen" har været den fornøjeligste hidtil, og deltager-
antallet har været stort. Desværre har vi i denne ende af landet ikke
mere herr og fru Vagn Jensen til at skabe en ramme om den begivenhed.
Vi må så se, hvad vi kan finde på. Idéer modtages med stor fornøjelse !
Muligvis kan vi ikke hitte på noget, og så bliver der simpelthen blot
tale om en køretur i flok og følge eksempelvis over Gevninge gennem
det smukke, kuperede landskab syd for Roskilde Fjord til Lejre og vi-
dere ad Ledreborg Slotsallé til Herthadalen med frokost eller kaffe
i "Schweizerhytten". Mødetid og -sted bliver søndag den 22. oktober
kl. 11,00 på parkeringspladsen over for Damhuskroen på Roskildevej.
Det foreslås, at alle fremmødte ved 11,3o-tiden kører af sted; der er
ingen tilmeldelse, ingen at vente på; det er på nuværende tidspunkt
ikke engang sikkert, at nogle af løbsudvalgets medlemmer deltager - det
kommer, som for så mange andre - an på vejret den 22. oktober.

G.C.        

Klubmødet den 22. august 1961.

     Dette møde var henlagt til KDAK's lokaler p.g.a. at Mr. Stanley
Sears beærede klubben med sin nærværelse og viste at par film.

     Formanden indledte mødet med på formfuldendt engelsk at takke vor
gæst for at have afsat tid til et besøg i København.

     Mr. Sears tog derpå ordet og berettede meget levende om en ret
enestående køretur i en Blitzen Benz, der var blevet ham overdraget til
låns af en ven. Man fik et glimrende indtryk af det arbejde, det var at
køre et sådant stykke.

     Man gik videre med et par film. Den første omhandlede racersporten
i århundredets begyndelse. Denne film var medlemmerne bekendt fra Shell-
aftenen i København i foråret. Derfor var der dog vist ingen, der kedede
sig, idet denne film er et glimrende stykke tidshistorie, glimrende fo-
tograferet, lydkoblet og klippet. Den kan såvist ses igen flere gange
uden at blive kedelig .

     Den anden film var en farveoptagelse af den amerikanske Rolle Royce
klubs besøg i London i sommer.

     Der var sandelig et opbud af pragtfulde køretøjer, som sjældent
set. Fotografering er jo ikke altid så afslørende - men man fik virke-
lig, indtryk af, at disse vogne for næsten alles vedkommende var restau-
reret i en grad, som nok kunne få en til at sende en melankolsk tanke
ud til køretøjet på gaden eller hjem til garagen, som rummer ens egen
indsats for at bevare noget smukt og enestående. De biler, filmen vi-
ste, tilhørte den engelske Rolle Royce klub, som med 60 køretøjer var
mødt op for at modtage amerikanerne i Londons lufthavn.

Næste side