Bilhistorisk Tidsskrift  Efterår 1961   side  7

 
 

 

 
     Ole Ballermann har erhvervet et chassis af en Opel, om hvilket fabrik-
ken nu har givet denne interessante oplysning:

     Nach unseren Unterlagen kommt der Opel 10/18 P.S. in Frage, der
von 1908-1910 gebaut wurde. Sein Motor hatte 2,56 l Hubraum.

-----oo0oo-----

QUIZ-KONKURRENCEN.

     Italia 1926, Ruxton 1930, Lanchester 1920 og Haynes 1920, Franklin
1932 og 1916, Stanley 1909, Kissel 1929, Austro Daimler eller Gräf und
Stift 1914 eller kort før. - Det var løsningerne.

     Det blev til en meget broget buket af gamle biler. Bladets læsere
må så afgøre, om det blev til en smuk og interessant buket. - Quizkon-
kurrencen har i hvert fald ikke været nogen succes, hvis man skal dømme
efter antallet af indkomne svar. Men redaktionen trøster sig med at tro,
at årsagen hertil var, at en lille del af klubmedlemmerne tog teten i
starten ved at svare og vel at mærke svare rigtigt og vedblev hermed,
så andre ikke kunne følge med i konkurrencen.

     De ihærdige var Arne Høyer, Peter Hass og Bent Mackeprang.

     Høyer har indsendt svar angående de 5 første opgaver, alle rigtige
- Hase har klaret de 6, omend ikke Haynes, som imidlertid heller ikke
krævedes identificeret, hvis Lanchester'en i samme nummer af bladet blev
identificeret. - Mackeprang har svaret rigtigt angående alle disse og
tillige angående bilen i det syvende hefte - måske !

     Undertegnede antydede allerede i foromtalen, at bilen var 7 år æl-
dre end en vis anden, gammel, åben, danskejet bil, klubformandens, og
at mærket var det samme; og da denne er en Austro Daimler fra 1921, var
det nærliggende at tænke på en Austro Daimler fra 1914. Passagererne i
bilen måtte da henlede tankerne på, hvad der skete i 1914, først for
Østrig-Ungarns tronfølgerpar. Det kunne da synes at være let at identi-
ficere bilen. - Fotografiet viser netop ærkehertug Franz Ferdinand og
gemalinden på bagsædet af bilen. Billedet er fotograferet den 28. juni
1914. En halv time senere blev begge skudt. - Men bilen eksisterer end-
nu.

     I Mackeprang-Høyrup-bogen er der en tegning af en bil, der - skønt
den er et par år ældre - ligner den overordentlig meget, og som er an-
givet at være en Austro Daimler. - Mackeprang har da også som svar på
opgaven meddelt, at det er en Austro Daimler. - Dette er forøvrigt en
højest nærliggende tanke a priori. Den, der skriver disse linier, troe-
de fuldt og fast på det, - indtil der en skønne dag uventet dukkede
et brev ind ad brevsprækken. - Dette var skrevet af en af vore svenske
brødre, ingeniør B. Lindblad, der øjensynlig ved særdeles detailleret
besked om køretøjet. Hans brev lyder sålunde:

     "Hos vår klubb har jag studerat seneste numret av DVK's travliga
     tilskrift och det var en sak däri som jag vill lämna mitt lilla
     bidrag till. Det är lösningen av QUlZ-hemligheten. Har några ord
     ett saga om den bilden. Den visar den verkligen i alle bemärkel-
     ser historiska, "Sarajevo-bilen" och dess besättning en kort stund

Næste side