|
Bilhistorisk Tidsskrift Februar 1962 side 2 |
||
|
Om eksportørerne er
medlemmer af DVK eller ikke, kan vel heller ikke betyde videre fra eller til. Resultatet er i alt fald det samme. Men man kunne vel ønske eller måske endog forvente, at DVK-medlem- mer, der partout vil sælge veteranbiler, vil skele lidt til, hvem der køber bilerne, - interesserede eller spekulanter, - og hvor bilerne går hen, - til det sydlige eller nordiske udland. Hvis de sælger bilerne til personer, der er medlemmer af en el- ler anden veteranbilklub, så er der en rimelig sandsynlighed for, at de pågældende biler vil blive bevaret og vedligeholdt i mange år. Der er jo veteranbilklubber både i Sverige, Norge og Finland. Skønt afstandene mellem disse klubbers hjemsteder er så store, at de hver for sig afholder størstedelen af deres arrangementer lokalt, i hovedstæderne eller spredt omkring i de pågældende lande, er kontak- terne mellem klubberne efterhånden blevet så intime, at alle de fire klubbers medlemmer føler sig eller bør føle sig som en stor familie. Om en interessant gammel bil så befinder sig i det ene eller det andet af broderlandene, bør man ikke hæfte sig videre ved, selv om man vel gerne er født med lidt lokal bypatriotisme. De medlemmer af DVK, der hører blandt de potentielle veteranbil- eksportører, opfordres derfor til at interessere sig for de nordiske broderlande og broderklubber og deres medlemmer - i stedet for at lade sydlige spekulanter få bilerne. En kursændring mod nord skal være bladets nytårsønske for 1962. C.E.A. ----oo0oo---- |