|
dille. Jeg kom med en Martin Executive, formedelst
11,99 dollars, en
pris, der undrede mig noget, indtil jeg opdagede, at de 1,09 dollars
var skat. Jeg nåede frem til Harrisburg-York-flyvepladsen i løbet af
33 minutter. Det var en smuk tur, lige ved solnedgang. Men da jeg nåede
frem, var det omtrent blevet mørkt.
På vejen ud gennem lufthavnshallen så jeg tilfældigvis en telefon
med påskriften:"Penn-Harris Hotel. Direct phone. No charge." 20 sekun-
der senere havde jeg hotelværelse.
Næppe 10 sekunder derefter, i alt fald før jeg var nået hen til
udgangsdøren, blev jeg tiltalt bagfra af en mand, som formodentlig havde
set mig telefonere. Da jeg noget overrasket og følgelig uforstående vendte
mig om mod ham, pegede han ud ad glasdøren hen mod en kolossal 9-perso-
ners Packard 1953. Jeg gjorde mig under disse omstændigheder ikke vide-
re spekulationer over, hvad manden egentlig ville, eller hvor han skul-
le hen, men skyndte mig at stoppe min alt for store bagage ned i bagen-
den, hvorpå jeg satte mig ind ved siden af førerpladsen; og kort efter
kom han med et halvt dusin andre kidnappede lufttrafikanter, som satte
sig ind i den bageste afdeling.
Packard'en løb lydløst, blødt og hastigt mod Harrisburg og en halv
time senere standsede den midt i city mellem to skyskrabere; vi blev af-
krævet hver en bagatel, nemlig blot en dollar, endda uden dlikkepenge -
trods god service til det sidste. Tak endnu engang !
Det ene af hotellerne var på godt 30 etager. Det andet var ikke
højere end hotel Europa her i København, ja måske endnu lavere. Det var
mit hotel. Den kolossale hall var i gammeldags stil med træpaneler på
søjlerne, store malerier, chesterfieldstole. Det så dyrt ud. Det viste
sig endda dagen efter, at hotellets anden facade vendte ud mod Capitol-
parken; kort sagt, det lå på byens fornemste hjørne. Forinden havde jeg
dog fået et mindre chok ved at konstatere, at mit værelse kun kostede 6 dol-
lars pr. nat, endda uden drikkepenge ekstra.
Lad det her blive bemærket, at det slet ikke er særlig dyrt at rejse
i U.S.A., når man holder sig fra New York og Washington og formentlig Cali-
fornien - for ikke at tale om Florida. Men mange amerikanere er vidende
om de uhørte hotelpriser, man kommer ud for i København.
Næste morgen af sted, af sted, hu hej, kun med et fotografiapparat.
Til rutebilstationen, der kun var 5 minutters gang fra hotellet. Jo, der
var godt nok en rutebil til Hershey en halv time senere. Dette indebar, at der
netop blev tilpas tid til at nedsvælge, et solidt og godt morgenfoder i rute-
bilstationens restaurant.
Bussen gik. - En halv time senere så man dem, spredt på veje og marker,
- bilerne altså, - undskyld ! Nogle kun 30 år. Andre 60 år. De fleste deri-
mellem. - Det var ganske som i de gode gamle dage, når der var dyrskue i
Slagelse. Nej, det her var meget bedre. For bilerne i gamle dage var næsten
alle Ford-vogne eller andre primitive creationer, og den slags vogne var kun
yderst sparsomt repræsenteret i Hershey. Hovedgaden gennem Hershey var bil-
mæssigt set omtrent som Unter den Linden i Berlin i slutningen af 1920-erne,
og dér har man nu bygget en ringmur om alle de fine biler.
Man så dem holdende, kørende - allevegne - flere og flere, tættere og
tættere, midt i byen overalt, hvor der var en smule plads.
Næste side
|
|