Et par museer i udlandet.

Der er i de seneste årtier opstået en ny museumstype i udlandet -
de tekniske museer, hvis hovedopgave det er at belyse de tekniske
videnskabers udvikling og de deraf afledede produkter, et emne der
udvider sig stærkt op imod vor tid og fra ca. år 1800 bliver til den
tekniske kultur. Bilerne kommer først ret sent ind i billedet, og
det i forbindelse med den udbredte opfattelse af bilen som en banal
brugsting kan måske forklare, at samlingerne ikke i almindelighed
er fyldestgørende fra et bilhistorisk synspunkt.

Der er dog ingen af de museer, jeg har besøgt, der ikke absolut har
været besøget værd; det gælder også dem, hvor vognenes stand, udstil-
lingsteknikken og lokalerne har ladet noget tilbage at ønske. Det
vigtigste er jo afgjort, at de eksisterer og ikke vil gå tabt.

På musée du conservatoire des arts et métiers i Paris og Teohnisches
Museum i Wien ser det ikke ud til, at bilsamlingerne har haft muse-
umsledelsens store bevågenhed, selv om der begge steder findes virke-
lige klenodier. I Paris findes bl. a. Cugnots dampvogn fra slutningen
af 1700-tallet, der på Velo-Solex-vis har maskineriet monteret på det
styrende hjul. Fra det senere 1800-tal er der en dampbus, og som man
kunne forvente, en del lette køretøjer fra omkring århundredskiftet
af mærkerne: Serpollet (med dampdrift), De Dion et Bouton, Peugeot,
Renault m.fl. Der er en tidstypisk og maskinelt ret ordinær Peugeot 20 CV
limousine fra 1909 med tvillinghjul agter og fra 1922 et chassis til
en uhyre sjælden vogn, Hotchkiss type AR, der viser tidens tendens
imod hurtige luxusbiler. Det meget lange chassis har servobetjente
4-hjuls bremser og den 6½ ltr. 6 cyl. motor med overliggende knast-
aksel yder så meget som 130 hk ved 3000 omdr. En gennemskåret Citroën
Six fra 1930 var ene om at repræsentere disse for Kontinentet bil-
konstruktioner så store tider, men der var en del interessante motorer,
Voisin, Hispano-Suiza for eksempel.

På museet i Wien findes Marcus' motor og forsøgsvogn fra omkring
1870 samt en del særprægede småvogne af mærket Lohner - nogle rent
elektrisk og nogle benzin-elektrisk drevne med store elektromotorer
indbygget i forhjulsnavene. Blandt veteranerne var det dog især mær-
ket Gräf und Stift, der udmærkede sig, kronet af en højpuldet rejse-
vogn med lukket ohaufførsæde fra 1911. Den tilhørte oprindelig den
i Østrig bosatte engelske hertug af Cumberland, hvis søn kom af dage
ved en bilulykke i Danmark, just før sin deltagelse i det østrigske
grand-prix sommeren 1912. På et andet museum i Wien står den Gräf und
Stift, i hvilken det østrigske tronfølgerpar blev myrdet i Sarajevo
1914. Austro-Daimler er repræsenteret ved et fornemt gennemarbejdet
ADR-ohassis fra 1933, - et af Porsches projekter. Det er et central-
rørschassis med uafhængig affjedring på alle fire hjul, og motoren er
en 120 PS, 3½ ltr. med overliggende knastaksel. Dette var på en gang
et klimax og en slutfase i den østrigske bilproduktion. Austro-Daim-
leren gik ud i 1936. Af nyere ting er der Steyr, et VW-chassis og en
Mercedes-Benz Rennwagen fra 1954.

Man fik på disse to museer en ide om, i hvor høj grad automobilets
tekniske udvikling i perioden pre-1914 blev ledet fra Kontinentet,
og for Østrigs vedkommende et indblik i en herhjemme ret ukendt del
af bilhistorien.

Næste side