Bilhistorisk Tidsskrift   Vinteren  1963   side  8

 
 

 

 
I anledning af "Rundskuedagens Veteranbil Rally" 1962, hvor jeg var
teknisk kontrol, vil jeg gerne udtale følgende.

Med hensyn til tilrettelæggelsen og afviklingen af løbet fortjener
K.D.A.K. og D.V.K.'s løbskomité kun ros. Når noget sådant skal finde
sted, og det ladet det jo til, at det skal, kan jeg ikke se, det kunne
afvikles stort bedre.

Men, hvis vi fra D.V.K.'s side skal medvirke ved sådanne løb for frem-
tiden, må det være en absolut forudsætning, at vi er med i en for-
censur, der afgør, on en bil overhovedet kan deltage eller ej.

Det må være i vor egen interesse, at D.V.K. står som en garanti for
kvalitet, og personligt vil jeg ikke en gang til risikere på selve
løbsdagen, få timer før starten, at stå over for et stort antal bi-
ler, der er fuldstændig uden interesse og for en stor dels vedkommen-
de overhovedet ikke sat i blot nogenlunde stand.

Hvis de deltagende biler ikke havde haft de fine rally-skilte på, var
de for en trediedels vedkommende gledet ubemærket ind i den alminde-
lige trafik.

Der melder sig nu det spørgsmål. Skal vi i D.V.K. føle os bundet af
vore loves § 2, afsnit D, der siger:

      "Afholde eller støtte konkurrencer, prøver eller
      lign. for motorkøretøjer af teknisk historisk
      interesse, til fremme af interessen for sådanne"

Løbene vil blive afholdt, enten vi synes om det eller ej, men vi må
tage stilling til, om vi skal medvirke som hidtil under de vilkår, der
bydes os, og gøre, hvad vi kan (det er ikke meget),for, at det går an-
stændigt til, eller vi skal skærpe betingelserne for vor deltagelse
til at omfatte for-censur under vor medvirken.

Men vi kan gå videre og spørge generelt, om vor medvirken til at frem-
me interessen for biler af "teknisk historisk interesse" længere er
ønskelig, nødvendig er den i hvert fald ikke længere.

Skal vi da ændre vore formålsparagraffer ?

Det kunne måske medføre, at klubben delte sig i to lejre, een teknisk
historisk og een mere udadvendt med løb o.l. på programmet; det er en
kendsgerning, at mange medlemmer er interesserede i løb.

Personligt føler jeg, at tiden er inde til, at vi kravler ind i elfen-
benstårnet og lukker døren; der kan vi sidde i fred og diskutere ting
af teknisk og kulturhistorisk interesse.

P. Mammen.           

-----oo0oo-----

Næste side