gjorde, at vi måtte vente næsten en hel uge på delene. I
mellemtiden fik vi lidt indblik i italienernes liv og hverdag.
En fredag aften fik vi fat i delene, og om natten satte vi bilen sammen. Nu fik vi travlt, min
medkører skulle være hjemme en bestemt dato. For at nå det, havde vi kun fire dage til at køre til
Travemunde, det regnede vi knap for muligt med tanke på, at vi også skulle over Alperne.
Johanna gik nu lydløst i bagvognen og motoren gik så godt som om den kun havde kørt 5000
før rejsen. Det eneste jeg gjorde, var at skifte ventilatorrem et par gange. Johanna har ingen
termometer, men jeg havde et tegn, når en vandperle trængte op ved kølerdækslets gevind, var enten
ventilatorremmen gået eller også var kølevandet på kogepunktet af stiv bjergkørsel på varme
dage. I sidste tilfælde var det bare at sagtne farten en stund. Vandpumpe mangler i en Ford T. Vi
behøvede aldrig efterfylde vand mellem tankningerne.
Færden gik raskt nordpå gennem det smukke Schweiz. Efter megen bjergkørsel i Italien og
Reviers-egnene syntes vi at det gik fint at passere Alperne via Skt. Gotthard tunnellen. Der fordres
måske lidt teknik for at klare en Ford T's bremsebånd, når det går nedad.
Der var en ubehagelig temperaturforskel på syd og nord for Alperne. Fra i Italien at have
kunnet sidde og køre i badebukser, måtte vi i Sydtyskland tage lædertøj på, vikle et tæppe og en
sovepose om ben og ryg og endda fryse. Vi kørte gennem isnende kold tåge.
Men Johanna var i topform, og vi kørte fra San Remo til Travemunde på fire dage, en
strækning på 1650 km.
Hele rejsen blev på 6450 km. Benzinforbruget var i gennemsnit ti kilometer på literen. Et
godt resultat, når man tænker
|
|
på den megen storby- og bjergkørsel og på, at vi lange
strækninger holdt den for en Ford T høje hastighed af omtrent 60 kmt. Tændingssystemet, som er
originalt, fungerede overraskende godt hele tiden. Og ikke en skramme havde Johanna fået i
lakeringen.
Trods uheldet med kardanrøret blev det en uforglemmelig rejse med mange oplevelser, og
hverken Johanns eller jeg ville være bange for at gøre den om.
Efter hjemkomsten har Johanna, været til syn uden anmærkninger, og nu hviler hun for
vinteren for til næste sommer at komme ud på ny eventyr.
Manfred Almkvist.
•
Børge Kå har suppleret sin samling af Ford-produkter
med en Lincoln Zephyr 1936, der ifølge papirerne oprindelig har tilhørt J. 0. Raben-Levetzau.
•
Til de eksisterende veterankøre- og fartøjsklubber føjer sig et
nystiftet ,Sporveishistorisk Selskab". Dets formål er at udbrede kendskab til og interessen for
kollektiv bytrafik med hovedvægten på sporveje og at købe gamle sporvogne og køre med dem.
DYNAMOKUL OG STARTERKUL
til gamle biler og motorcykler
fremstilles efter prøver.
Dansk Elektrokul Industri
Klingseyvej 6, Vanløse.
Tel. (01) 74 31 32.
|
|