kunne det vist også godt kaldes. Man havde bare altfor travlt med
at finde vej til at kunne nyde turen. Mon nogen overhovedet undgik at køre galt; vi gjorde det i
hvert fald ikke.
Målet for turen var Nøddebo Kro, hvor der efter manøvreprøverne var almindelig
bespisning. Man havde hentet Mr. J. Brevton Shore fra Californien herover, for at underholde efter
middagen med foredrag og billeder af diverse amerikanske klassikere. Det var morsomt at se billeder af
biler, vi næsten aldrig får at se her i landet og da slet ikke i den stand. Uhyre vellykket, men i
det varme lokale glemte Mr. Shore desværre tiden, og damerne var ved at falde i søvn.
Gid arrangørerne aldrig måtte finde til Nøddebo Kro igen. Slig dårlig mad og elendigt
lokale skal man vist lede længe efter.
Der hændte en lille kedelig episode under turen, og det var egentlig denne, der drev mig
til pennen. Da jeg søndag morgen kom ned i garagen, opdagede jeg til min skræk, at nogle vandaler
eller efterkommere af disse havde gået rundt på forlygterne og de nylakerede skærme. Samtaler med
andre deltagere bragte mig senere for øre, at andre vogne ligeledes havde lidt overlast under
opholdet på kroen. En kedelig hændelse, som ikke gerne skulle gentages. Men hvordan undgå det? Jeg
vil i hvert fald nødig stå vagt ude i kulden, mens resten af selskabet sidder lunt inden døre og
hygger sig.
Hillerødturen otte dage senere var af en helt anden kaliber. Her var det løbet, der var
det vigtigste på programmet. Oh, hvilket herligt løb. Arrangeret som orienteringsløb kørte man
hovedsageligt efter fotografier af ruten. Arrangeret med tilpas sværhedsgrad, hverken håbløst
vanskeligt |
|
eller latterligt let. Det lyder mærkeligt, at der ikke er stemning
i klubben for den slags løb. Mig bekendt var alle deltagere meget begejstrede for dette
orienteringsløb. Nu skal det retfærdigvis bekendes, at professionelle motorfolk fra Frederiksborg
Amts Motorklub „var med" i arrangementet. Det er måske nødvendigt; hvad ved jeg.
Løbet startede fra parkeringspladsen foran Frederiksborg Slot, og efter et par timers
kørsel nåedes Selskov stadion. Der var frokost, bedømmelse af bilerne samt manøvreprøve. Et andet
sted til frokosten havde nok været ønskeligt. Det var ikke særlig hyggeligt at sidde på gamle
sække og cementklodser og spise. Der var præmier til vinderen af orienteringsløbet, til ejere af
bedst restaurerede biler, til vinderen af manøvreprøven og til fjernest boende deltager.
Og så til Juelsmindeturen i efterårsferien. Dette er en traditionstur, der efterhånden
er kommet i faste rammer. En tur, vi nødigt vil undvære.
Hvorfor den egentlig er god? Det ved jeg ikke. Vejret var elendigt. Man så ikke mange
kvadratmeter af det ellers så herlige østjyske landskab, så turen virkede lidt lang, endskønt det
heldigvis ikke var svært at finde vej. Snaptun Færgegård er en hyggelig kro, med gode værelser,
men man skal være i opløftet stemning for at indrømme, at spisesalen er hyggelig. Maden var da
heller ikke af den allerbedste (de gule ærter var sikkert bedst). Det blev altfor tidligt mørkt til
at kunne nyde bilerne efter ankomsten.
Alligevel var turen en ubetinget succes. Deltagerne mødtes på P-pladsen ved færgen, og
efter at den første hilsen på gamle bekendte og biler var overstået, startede turen til Snaptun
færgekro. |