|
at mit styr var for bredt for et omtrent væltet vejtræ — fem
knoer og en tur i mosen var resultatet.
Der var ikke spor af grund til at blive flov. Det foregik i stille ubemærkethed. Hvilket
man forstår ved at høre at jeg fra Hamborg til Verden, en strækning som fra København til Korsør,
kun mødte én bil —to motorcykler og tre gammeldags hyp-hestevogne, samt halvanden fodgænger. Der
var egentlig ikke overbefolket.
For ikke at tilbringe hele min ungdom på disse frygtelige rullesten, holdt jeg en
gennemsnitsfart af ca. 40 km. Hvilket resulterede i en radbrækning af bedste middelalderlige
mønster.
Skal man nogensinde køre den strækning med vogn, skal det vist være af den lidt
tungere type. Det er måske en forklaring på de tyske vognes såkaldte klodsethed. En lille
motorcykel er ilde faren.
For at nå Bielefeld inden nat måtte jeg fylde tysk benzin på i Verden, det var en dyr
og kedelig fornøjelse. Benzinen kostede i danske penge ca. det dobbelte af, hvad vi giver, og har
ingen god eksplosionskraft, og den soder så ganske forfærdeligt, man får straks de mest irriterende
tændrørskvaler. Og spilder man en smule på sin lak, revner den straks, den er sikkert meget
forsyret.
Mit danske flag vakte i modsætning til i Flensborg ingen større harme her i
Midttyskland. Tværtimod kom der en gemytlig mand hen til mig og slog mig på skulderen så støvet
røg ham op i ansigtet alt mens han kvad „dejlige Danmark, hør hvor det klinger".
I Minden fik jeg pludselig passager på. Det var halvmørke, da der kom en ung mand hen og
spurgte, om jeg ikke skulle til Bielefeld, der boede han nemlig, så skulle han vise mig vej og
så sparede han |
|
togbilletten. Det første kom jeg nok ud over ved hjælp af mit
udmærkede kort —men det sidste bøjede jeg mig for. Dog først efter at have gjort ham
forståeligt, at det sikkert ikke var heldigt for et ømfindtligt mellemgulv og lign. Men han ville
med, og kom det, og fik mig med sin tyske grundighed og overtalelsesevne til at køre en omvej på
ca. 18 km, hvilket forskaffede ham en alvorlig revselse på godt dansk, det var nemmest, og så
blev han også mig svar skyldig. Endelig nåede jeg med min dødtrætte og gennemrystede passager
Bielefeld; han lignede i sin forhenværende pæne søndagsoverfrakke nærmest et støvet, overgemt
fugleskræmsel, og så kom det geniale ved det hele: Han sagde ikke tak — nej ! det skulle være
omvendt. Måske! Jeg ville nok sende ham et kort fra Paris, det kunne interessere ham at vide, om jeg
slap helskindet derned. —ja, ja.
Næste dag startede jeg for at finde vej mellem skorstenene og højovnene i Ruhr og for
at køre gennem snestorm ind i Belgien. K 13.444
MERCEDES-BENZ 200 1936
cabriolet. Fuldstændig adskilt, sandblæst og grundet. 4 ny
dæk og slanger. Ca. 800 kroner.
Werner Thårup,
Valdemarsalle 48, Søborg
(01) 69 22 93
|
