Hastigheden var vel ikke over 30 km. Den var ikke meget
bedre. Senere huggede jeg den op og brugte motoren i en båd. Der blev den rigelig varm, til trods for
at jeg havde sat blæser på. Men så havde man jo prøvet det med. Omkring 1924 købte jeg en engelsk
James, H 4231, også brugt, antagelig fra omkring 1915, og var nu meget bedre kørende.
Den byttede jeg væk i 1928 med en Reading Standard,
også en gammel rad. Men pengene var små. I 1930 skiftede jeg til FN. Det var den med udvendigt
svinghjul, som noget så nydeligt kunne stænke mig med olie helt op til nakken, for øvrigt en dejlig
cykel at sidde på, lå knippelt godt på vejen, men på grund af høj kompression kunne den intet
trække ved
|
|
lave hastigheder. Gearskifte hvert øjeblik har aldrig været
min hobby og jeg handlede så i 1933 og fik den med H 4517, tocylindret James årgang 1931. Det var et
køretøj under alle forhold.
Da den ny Nimbus kom frem, fangede den straks min interesse. Dens fire cylindre, enkle og
geniale konstruktion tiltalte mig i den grad at jeg flere gange overvejede at handle og da jeg i 1938
fandt en Nimbus, der kun havde kørt
4000 km og kunne fås for 1000 kr. i bytte fik jeg mit ønske
opfyldt. Jeg har kørt landet rundt på den og altid været glad for den, men da jeg nu er 74 tror jeg
nok, jeg snart lægger op.
Ja, det var jo næsten hele mit levnedsløb — især motorløb — og den slags kan der
skrives meget om. Fisker & Nielsen udsendte først i fyrrerne et blad Nimbus Nyt. I nr. 17-18
efterår 1944 findes en kavalkade af billeder over motorcykler fra 1895 til 1940. |