Interessen for biler, og især veteranbiler er for mig nærmest en vuggegave idet jeg har samlet modelbiler lige siden jeg var ganske lille. Da jeg var 18 år fik jeg min første vogn, en 1926 model Durant åben touring og siden er det gået slag i slag.
   Singeren fik jeg mens jeg arbejdede i Haderslev og i weekenderne skulle frem og tilbage mellem Vejle og Haderslev. I Vejle havde jeg fået fat i en Jaguar 1946, 1,5 liters modellen. Den havde jeg nemlig længe næret et brændende ønske om at blive ejer af, modellen var jeg blevet bekendt med som dreng hos en nabo i sommerferien. En dag bød chancen sig, og jeg blev straks forelsket igen, og i rusen slog jeg til, det skulle imidlertid blive mig et dyrt bekendtskab. Da jeg overtog den var den delvis skilt ad, bl. a. motoren, men det blev den også tre gange (altså hovedrepareret) og så bliver man træt af det, det var ligesom det ikke rigtig måtte lykkes med denne vogn. Den lå nogenlunde på vejen, men alt for tung til den lille ,Standard" motor hvorpå der bare var skrevet Jaguar. Men indretningen såvel som udseendet var lige efter mit hovede, man kunne indstille så at sige alt, armlæn, rat, sædet, vinduesviskerne kunne drejes separat med hånden, den var monteret med et dejligt grønt læderindtræk, og det obligatoriske træinstrurnentbord hvori også var omdrejnings tæller, der til min sorg ikke virkede.

 Jeg lille mand sad himmelsk i denne vogn, som selvfølgelig var højrestyret. Den største fornøjelse var at se folks beundrende blikke, og en dag i Kolding at se to små drenge komme farende over gaden, og lige kunne nå at se, at der stod Jaguar på køleren hvorefter de i begejstring skulle se ind på instrumenterne for så at udbryde ,nae mand, den kan løve 160", havde den så bare kunnet det, så var sagen i orden, men den kunne ikke komme over 120 kmt.
   Så en dag havde min kammerat fået øje på en lille sportsvogn, som stod ved en servicestation på vejen mellem Kolding og Haderslev. Og en dag kunne vi ikke vente længere, vi ringede så derud for at orientere os om hvor manden, der var ejer af den, var til at træffe, det viste sig at være servicemanden, og at han også var englænder, så hans øjne glimtede da vi ankom i Jaguaren, vi kom ind på kontoret, og her var en reol med næsten alle de bøger, der er i handelen om veteranbiler og moderne GT og GP-biler. Det blev til flere hyggelige møder, og en dag byttede vi så, for han var meget interesseret i min car.
   På dette tidspunkt, da handelen var gået i orden, havde jeg en brækket arm, og den skulle transporteres væk, for han havde imidlertid solgt stationen. Nå, vi fik fat i en stor Chevrolet lastvogn med fast træk bagefter, og så gik det ellers ad omveje ind til Haderslev, den så på da-

værende tidspunkt ud som den ser værst ud på billederne, men hjem kom vi da, og lykkelig var jeg, som havde siddet i det fri i sne og glat føre med én arm på rattet. Det lyder meget letsindigt, men der var ikke ret langt, og der blev selvfølgelig ikke kørt ret stærkt.
   I mellemtiden var jeg blevet gift, og det blev trægere med penge til dette formål, og den blev sat lidt i baggrunden, da vi havde en almindelig husholdningsbil i det daglige. Min daværende chefs søn havde længe været begejstret for den, men jeg havde hidtil været for dyr at handle med, men da jeg så sagde at to ægte tæpper ville blødgøre mig, var sagen i orden, og i dag er vi lykkelige for begge dele.
   Han gik så alvorlig i gang med den, og hver gang jeg havde lejlighed til det, var jeg oppe og se hvordan det skred frem med restaureringen, der er blevet gjort meget grundigt og har kostet ca. 2000 hobbytimer og der skulle ikke være gået på akkord med noget.
   Vores almindelige vogn, en Opel Rekord, var blevet byttet med en dejlig hvid Sunbeam Talbor 90 cabriolet '51, den var næsten færdig til indregistrering, men så fandt man på, at der skulle være en brugtbiloms, og dette kedelige skulle ramme vores vogn meget hårdt, der skulle nemlig betales ikke mindre end 700 kr. til ingen verdens nytte. Nu var jeg imidlertid blevet meget træt af dem, som laver skatter, for vores Fiat skulle der betales 400 kr. pr. halve år, og skulle man så til at betale dem så mange penge, det ville jeg ikke, og den blev stillet til side til bedre tider. Der skulle gå et halvt år, så kom forhandlingerne igang, men denne gang er den restaureret. Da jeg fik den første gang var det for øvrigt en julegave til mig

selv det år, nu ved jeg godt der er dem, der siger at det at restaurere er det bedste ved denne hobby, men det har jeg ikke tid til.
   Nu er det jo et meget kedeligt tidspunkt at overtage en sportsvogn af denne slags, hvor der ikke er kalesche på, så den er ikke blevet kørt ret meget, men en halsbetændelse har den da kostet, og et to meter langt halstørklæde. Men det er en dejlig lille vogn at køre i, dens venderadius er dog ret stor, så den er umiddelbar ikke så nem at parkere med, som den kunne give udseende af, og så det at folk altid skal hen og overgramse den, gør at den ikke bliver parkeret hvorsomhelst.
   Det har foreløbig kun været småting i vejen med den, 7-9-13.
   Men det skyldes sikkert mit ukendskab til vognen.
   Motoren er en 4-cylindret med overliggende knastaksel, og den er monteret med en racerkarburator, den har 4 gear frem og bak.
   Mit næste ønske er en MG type TD eller TC, hvilken ved jeg ikke, men det vil jo vise sig hvis det bød sig, når bare det ikke bliver en MG og så med kalesche, til en forandring.
                                   Jørn Jacobsen.

   Ry Andersens værk om biler i Danmark skal snart udkomme. Egentlig har Ry Andersen arbejdet med to bøger, den ene specielt om dansk fremstillede biler og motorcykler, men for øjeblikket ser det ud til, at de bliver slået sammen til én. Ry Andersen har registreret cirka 40 danske bil- og motorcykelmærker. Han er stadig interesseret i materiale og billeder især vedrørende mærkerne Gorm og Dania.