|
Kartotek
Vort medlem Henrik Schouw begyndte i 1960 udarbejdelsen af et bilkartotek med et
kort til hvert mærke, også karosseri-firmaer. Efter en måned var kartoteket på tusind kort, og i
dag er det på 3.962. På kortene er opført årstal for produktionen, eventuelt
produktionsstørrelsen for ganske små firmaer, nationalitet, eventuelt med bynavn, navn på „ophavsmanden",
eventuel forbindelse med andre bilfabrikker (køb, salg, sammenslutning, licensfremstilling mm.)
tegning eller fotografi af varemærke, andre hovedpunkter i mærkets historie. Eksempel:
DAGMAR USA
Mathias Peter Moller (1854-1937)
The M. P. Möller Motor Car Company,
Hagestown, Maryland
1922-1927
(dernæst følger beskrivelse af de vigtigste
modeller) — (se Crawford, Elsie, Luxor).
Ved at følge henvisningerne kan man finde, at M. P. Möller blev eneaktionær i The Crawford
Bicycle Company i begyndelsen af tyverne, hvorefter han ændrede navnet til The M. P. Möller Motor
Car Company; desuden kan man finde, at dette firma også byggede en lettere vogn af mærket Elsie og
en taxiudgave af mærket Luxor (1925-33).
Henrik Schouw siger, at der naturligvis i tidens løb har indsneget sig mange fejl, fordi
hans kilder ikke altid har været helt korrekte, og mange kort vil derfor sandsynligvis aldrig komme
til at bære andet end navnet på et bilmærke, som måske aldrig har eksisteret.
Henrik Schouw vil med fornøjelse hjælpe andre DVK-medlemmer med oplysnin |
|
ger fra sit kartotek, til gengæld modtages alle bidrag i form af
bilnavne eller facts om sådanne med taknemmelighed.
Bilhistorisk Tidsskrift vil henlede opmærksomheden på den lille bog Automobiles of
America, udgivet af Automobile Manufacturer Association, Inc. og forlagt af Wayne State University
Press i Detroit. Pris $ 1.95. Den indeholder blandt andet navnene på over 3.000 dokumenterede
amerikanske bilmærker og biografier af amerikansk bilindustris pionerer.
Egeskov
Det
udvidede Egeskov Veteranmuseum åbnede sæsonen 12. maj, hvilket var lige sent nok til et referat i
dette nummer. Det følger i næste. Foruden flyvemaskinerne, Erik Nielsens motorcykler og
brandbilerne, som Falck-Zonen har foræret, er samlingen blevet udvidet med sager som 1916 Skoda
kanontraktor, Elleham. motorcykel, Peugeot Quadrillette og syvpersoners åben Fiat 1916 (de to
sidstnævnte købt på en auktion i Schweiz).
STOP PRESS
Sidste nyt (efter redaktionens slutning): Find Sommer har fundet en
perfekt og komplet James 1915 hos en 89-årig mand, der har haft den fra 1922 og kørt den til 1948.
Pris 200 kroner, hvilket vist nok var dobbelt så meget som den gamle mand havde tænkt sig.
Og fra Trafikhistorisk Museum meldes, at udstillingen er blevet forøget med 0. T. Niels
Cord L-29 1929 (forhjulstrukket, 8-cyl. 5 liter).
|
|
|
Der er ved at opstå interesse for de damptromler, som endnu er
tilbage her i landet. Skovrider Christiansen i Svejbæk har erhvervet et kulfyret eksemplar fra
tyverne. Fire medlemmer af jernbaneklubben købte for fire år siden en Vølund damptromle fra 1931,
for 700 kroner. Den har tilhørt Ribe amts vejvæsen og senere Brande. De fire entusiaster har
restaureret tromlen, som nu er udstationeret på Egeskov. For at råde bod på savnet har de fire
indkøbt en damptromle til, køreklar og endnu større end den forrige.
Det menes, at der har været cirka 150 damptromler i Danmark.
P. E. Hansen har afhændet sin Borgward cabriocoach 1939 til Peter Høigård Rasmussen i
Odder, der er begejstret for germanske produkter og i forvejen ejer af den fine Horch cabriolet 1931.
En fortabt søn er vendt tilbage: Rolf Bratland, der har været lærer i Uganda, er
blevet ansat på Rantzausminde Efterskole i Svendborg og har genindmeldt sig og sin Chrysler 1924
touring i DVK. Den åbne Buick 1932, Bratland fik foræret af en høvding, måtte blive i Uganda, hvor
den blev foræret videre til Uganda Technical College som undervisningsobjekt og legetøj for
studenterne. Den var syg i undervognen, som havde været knækket midt over og var dårligt svejset,
og det ville have kostet 5.000 kroner at tage den med hjem. |
|
Gennem en bekendt har Bent Hoffmann fået en liste med vogntilbud
fra en fransk bilhandler. Listen er for lang til at gengive her i bladet, men den findes i duplikeret
form og kan rekvireres hos Hoffmann, Niels Steensensvej 42, Gentofte, telefon om dagen ÆGir 60 00.
Tilbuddene rangerer fra De Dion Bouton 1901 (uden gearkassen) til VW med italiensk karosseri, ind
imellem er der bilmærker af alle årgange og nationaliteter (særmelding: ingen Bugatti), der er en
samling på 25 motorcykler fra 1900 til 25 og 20 cykler fra 1850 til 1920, et amfibiekøretøj fra
1925 og en undervandsbåd fra 37. Endvidere løse motorer og båthorn. Sagernes tilstand kendes
ikke, men priserne skal være rimelige.
Niels Jonassen synes han har gjort årets fund, nemlig den Jowett Jupiter sportscoupé,
firmaet Sommer fremstillede herhjemme som prototype. Det viser sig, at vognen er blevet reddet af
værkfører Willi Milan i København og er ved at være færdigrestaureret på fornemste vis. Den blev
fundet uden for- og bagrude og instrumenter, halvt begravet i en bunke sand i Jylland. Største
problem for Milan har været at få fremstillet en ny bagrude med den rigtige krumning.
Kaj Kjeldsen har købt den Buick 1931, der var annonceret til salg i sidste nummer af Bilhistorisk
Tidsskrift. Vognen er i god stand og der skal sådan set ikke gøres andet end at fjerne en påsvejset
kuffert.
Til gengæld har Kjeldsen givet sin datter Lis og svigersøn Carl Chr. Hansen Lancia
Aprilia cabrioletten i bryllupsgave og meldt dem ind i DVK. |
| |