Jyllands første

Fra tid til anden har pressen beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvem der var den første bilist i Jylland — et spørgsmål, som ikke lader sig besvare præcist. Men hvem der end var den første til at køre (det var omkring 1899), så kørte Jyllands første motormand på motorcykel.
   I marts måned 1895 afholdtes en cykeludstilling i Industripalæet i Odense. Nærmest som en kuriositet og trækplaster udstillede firmaet Stallknecht i Horsens en motorcykel af mærket Hildebrand & Wolfrafiller. Tidsskriftet ,Cyclen" sagde i sin anmeldelse: „Som Udstillingsgenstand er den jo foreløbig tiltrækkende nok, men som Salgsvare tro vi ikke mere paa den. Aarhus og København vil rimeligvis blive lyksaliggjort med de to første Eksemplarer, idet d'Hrr Kjærsgaard og Gottschalk have købt hver en". Chr. Gottschalk demonstrede sin på Rosenborg Eksercerplads for pressen og interesserede, og det fortælles at daværende prins Christian, der dengang gjorde tjeneste i garden, som rutineret cyklist kørte uden vanskelighed på motorcyklen.* Gottschalk foretog lange ture på sin, bl. a. til Holbæk og Kalundborg.
  Motorcyklen var meget primitiv, selv om den ser meget avanceret ud med sin scooter-form. Den kom på markedet i 1893, altså il år før Ellehammer „opfandt" sin scooter, og den var verdens første tohjulede motorcykel i produktion. Den havde en vandretliggende 2-cyl. motor med stempel virkende direkte på baghjulet efter samme princip som et lokomotiv. Baghjulet var af solidt støbejern og med sin tyngde virkede det som svinghjul. For at overkomme „det døde punkt" var et stærkt gummibånd fastgjort på siden af stempelpinden, og med sin elasticitet bragte det stemplet

tilbage til udgangsstillingen efter hver eksplosion. Hildebrand & Wolfmdller motorcyklen var ligesom Ellehammers uden pedaler og måtte løbes igang. Den tyske maskine kørte på petroleum, havde gløderørstænding og overfladekarburator, og dens brændstoftanke var anbragt forrest i stellet og var dermed højt placeret i forhold til motoren. På Ellehammer motorcyklen stod motoren oven på benzintanken, som dannede „fodhviler", med det kedelige resultat, at motoren ofte havde vanskeligheder med at suge benzinen op.

Gløderørstændingen bestod i H. & W.'s maskine af to små petroleumsbrændere anbragt i et lille kammer. At motorcyklen gik på petroleum har været tiltalende —især med gløderørstænding, for af og til vælter motorcykler, og så ville udflydende benzin ikke være så morsomt.
   Chr. Gottschalk ved man meget om, han importerede midt i halvfemserne en Benz vogn — men hvem var denne hr. Kjærsgaard i Århus, som skræmte de fredelige bønder med sit djævelskab af en motorcykel ? Ry Andersen.

* En noget anderledes version af prinsens køretur findes i bladet ,Motorcyklen", som i nov. 1919 fortæller at Maskinen tog Kommandoen fra den kongelige Rytter, og da Prinsen ikke forstod at standse den, løb den afsted med ham og kastede ham tilsidst af".