Sidste år i anmeldelsen af Hillerødløbet, nævnte jeg, at dette arrangement meget vel kunne blive en konkurrent til klubbens egne ture. Jeg tager ordene i mig igen. I år var der kommet gardiner i vinduerne og „Henry" på taget, manøvreprøven var snarere et terrænløb og foregik meget apropos på en cirkusplads. Alt var folkeligt og fornøjeligt, og mindede mere om et show — til ære for hvem?
   Den eneste grund til, at jeg griber pennen i anledning af dette løb, er at DVK

stod som melarrangør, hvorfor det kræver en vis form for omtale. Jeg foretrækker at forklare årsagen til denne cooperation med, at d'herrer Hoffmann og Sørensen havde haft en masse at gøre med arrangementet af Absalonrallyet, og derved ikke fik tid til det kombinerede Sjællands- og Hillerødløb. Fuldt forståeligt, men ikke nogen undskyldning for at der ikke blev protesteret over for løbets medarrangører mod de værste brud på DVK's løbsetik.
  Lad gå, at Absalonløbet fik et vist udad-

vendt og kommercielt præg. Det er uundgåeligt, når de økonomiske institutioner, der står bag, ønsker en vis form for publicity. Til gengæld fik vi også valuta for pengene, men årets cirkus i Hillerød —nej — en flad fornemmelse stod man med, og kun kaffebordet og besøget hos Børge Kå gjorde, at man følte sig en smule hjemme igen.
   Kan de to østlige løbsarrangører ikke klare mere end et løb om året, og mere må man vel ikke forvente, at folk, der ind imellem har andet at spekulere på end gamle biler, kan få tid til, må der kunne fremtrylles andre.
   Der sidder, bortset fra de to løbsarrangører, ni mand i bestyrelsen boende øst for Storebælt, hvoraf flere ikke laver et hammerslag. Desværre er de nok groet fast i taburetterne, så de aktive må vist hentes udefra.
   Nu er jeg vist kommet lidt væk fra hovedsporet. Selvom det er et fascinerende emne.
   Kort resumé af turen. Start fra _"Trekanten" i Slangerup. Man kørte efter samme udmærkede orienteringsfacon som sidste år, d.v.s. efter direkte anvisning og efter fotografier. I. etape sluttede i Hillerød på festpladsen. Der spistes i det i byen værende cirkus' kantinetelt. Kors, hvor det trak. Derefter manøvreprøve efter de samme retningslinier som ved Absalonløbet, men blot over en hullet og knoldet græsmark. Og så havde man stadig ikke fundet ud af, at de store vogne ikke har en chance mod de mindre, når betingelserne er ens. Derefter kørtes ud på 2. etape mod Trafikhistorist Museum. Samme retningslinier som ved 1. etape. I Helsinge kunne man bese museet og drikke te i det nyindviede, originale og hyggelige cafeteria. Senere var der præmieuddeling. I år havde løbet deltagelse af motorcykler. Det er sjældent,

man får lejlighed til at studere disse nærmere, hvorfor det var en interessant og velkommen tilføjelse.
   Lad mig til slut endnu engang fastslå, at mange medlemmer hellere betaler 50 kr. for at deltage i et ordentligt løb end 20 kr. for et ringe. Det er en tendens, der er groet frem i den senere tid, og selvom det lyder barskt, har det uden tvivl også en højnende effekt på vognenes standard. Man får siet dem fra, der ikke formår at sætte bilerne i stand. Det er stik imod principperne, som var herskende i Neels tid og på mange måder forkert, men det har den ubestridelige fordel at formidle en vis homogenitet blandt løbsdeltagerne, hvorved baggrunden for succesen, nemlig kontakten mellem disse er lagt. Mangelen på denne sås tydeligt under Hillerødløbet.

Rally:
II:   E. Lindvig Jensen, Ford T 1926
        K. E. Petersen, Ford T 1925 
III:  P. Lykkeberg, Ford A 1929
      M. Remark, Packard 1929
IV: Th. Qvist, Morris 8 1935
      Fl. Bo Nielsen, MG 1937
mc, kl. II:   Charles Nielsen, H-D 1923 
mc, kl. III:  J. Jacobsen, Indian 1934

Concours d'Elegance:
A: C. J. Larsen, Ford T 1926 
B: Gert W. Petersen, Ford A 1931 
C:  Horst Wolf, Rolls-Royce 1933
mc: Aug. Bendz, Sunbeam 1921
mc m. sidevogn: E. Andersen, H-D 1927

Ældste deltagere:
Kaj Bach, Mathis 1920, Birgitta Bourbon de Parroe, Ford T 1920, Aug. Bendz, Sunbeam 1921 mc.