6,809 liter, måske allerede dengang med kædetræk.
Andet vides foreløbig ikke om den. Efter at have kørt løb med den på Blokhus og Løkken Strand
tilmeldte han den i 1923 til det 5. Fanøløb. Dynesen startede som nr. 35 og kørte
kilometeren på 32,95 sek. eller 108 km/t. Han kunne næppe vente andet med så „lille"
en vogn. Campbell slog ham med sin 18 liters Sunbeam med 16,41 sek. eller 219 km/t.
Hurtigste danske gentlemankører blev Friis på Hudson med 29,35 sek. og 122 km/t.
Start med „Overdynen" på fløjen.
En efterårsstorm havde i 1921 væltet Dynesens hangar, og
flyvemaskinen var knust pånær motoren. „Vi er ikke skabt til højhed og blæst, ved jorden at
blive, det tjener os bedst", nynnede Dynesen. Efter det mistrøstige resultat på Fanø fik han
ideen at anvende den 160 hk store Mercedes-Bent motor på 10,061 liter i Fiatvognen. Det
blev nødvendigt at anbringe den med propelakslen bagud, og han indbyggede to koblinger. Motoren havde
to karburatorer og kompressor. For at få tilstrækkelig køling blev det nødvendigt at give vognen
en ny og større køler og dermed et helt nyt karrosseri. Flyvemaskinens krop blev bilens nye
karrosseri, og han monterede 920X 120 Englebert dæk.
Dynesen prøvekørte monstrumet i nattetimerne på Holstebrovejen,
som han fandt bedst egnet. Mere end 140 kmt. turde han ikke prøve på den elendige vej. |
|
Hvordan Dynesen fik vognen kørt til Fanø i et land, hvor
tophastigheden var 50 km, (den gik 70 km i 1. gear) ved jeg ikke.
På Fanø vakte den røde hjemmebyggede racer berettiget opsigt.
„Landevejens Aeroplan" blev den kaldt. Fra træningen på stranden inden selve løbet skrev
Politikers korrespondent: „Hans Dynesen fra Herning har deltaget i løbene med en vældig Fiat,
populært kaldet „Overdynen". Bilen er stor og tung og rød som de dyner, hvori vore
bedsteforældre slumrede. Det er dog et spørgsmål, om dette køretøj kan henregnes til bilerne. Vi
andre gik med livet i hænderne, hvergang Dynesen startede „Overdynen", men lykkeligvis fik
hverken vi eller Dynesen „Overdynen" over os".
Det blev tre hårde dage for Dynesen og vognen, idet han måtte
igennem seks løb. I udtagelsesheatene til løbets højdepunkt havde Dynesen placeret sig bedst og
skulle derfor starte sidst med nogle få sekunders handicap. Der var kun fire vogne i dette fornemme
løb. Kordewan fra Stettin med sin 11 liters Stoewer, Eric Bake fra Sverige med sin 3,9 liters
Voisin, Cameron fra London med Campbells 2,8 liters Itala og så Dynesens. Campbell ønskede
ikke selv at køre. Han havde dagen i forvejen haft et uheld med sin 18,322 liter Sunbeam. Da
han startede for at sætte verdensrekord, så publikum at begge hans bagdæk sprang af og fløj ud i
vandet, mens vognen slæbte bagtøjet i en sky af sand. Campbells mekanikere fik hurtigt monteret nye
kanttrådsdæk på baghjulene, men undlod at skifte forhjulene. Da ,Bluebird" startede påny,
skete uheldet. Med 225 kilometers fart sprang dækket af hans højre forhjul. Med vanvittig
fart ramte det en stafetdreng ved dommertårnets sandsække, knuste ing. Schmittos stol og bibragte
ham et slag i venstre hofte. I en bue sprang ringen herover nummergalgen |