Bilhistorisk Tidsskrift    1968 nr.  15     side  28 & 29

  

 

være af historisk interesse. Påpeges skal det også at ingen tilmeldte køretøjer til de i 1967 afholdte 2 Sjællandsløb har deltaget uden at have gennemgået den tekniske kontrol, der har garanteret at de deltagende køretøjer har kunnet tilgodese såvel myndighedernes krav til bremser og tegngivningsapparatur, som DVK's bestemmelser vedr. køretøjernes udsmykning etc.
   Men hensyn til det af anmelderen så stærkt kritiserede Hillerødsløb, må jeg erkende, at det på flere punkter ikke levede op til de normer, der sædvanligvis sættes til et DVK-løb, selvom jeg ikke kan se, at løbet var så ringe som anmelderen giver udtryk for. At løbet i det hele taget stod opført som et DVK-arrangement skyldes noget af en tilsnigelse, idet DVK kun gav tilsagn om at være behjælpelig under løbet som dommere og startere, hvorfor det unægtelig kom bag på os, at Flemming Sørensen og jeg stod opført som medarrangører på tillægsreglerne (som vi i øvrigt først fik lejlighed til at se efter løbet). —Nå dette skal ikke være tilstrækkelig undskyldning — vi burde have forlangt flere oplysninger om dette løb, hvis afvikling vi skulle være behjælpelige med. Forholdet er bekendtgjort for Sct. Georgsgildet, der belært af erfaringerne fra 1967 også lader afholde et løb i 1968, dog uden DVK som medarrangør, men evt. som assistance i forbindelse med løbets afvikling.
   Det var en glæde at erfare, at anmelderen mener, han dog fik valuta for sine penge ved Absalon rallyet, selvom dette, efter hans mening, var noget udadvendt og kommercielt præget. (Det sidste kunne anmelderen dog have skånet sig selv for ved blot at undlade at tage imod den benzincheck, der udstedt af Mobiloil udgjorde rallyets kommercielle moment).
   Apropos næste Absalon rally, der som
bekendt finder sted lørdag den 27. juli, har jeg

 med beklagelse set mig nødsaget til at melde mig fra som løbsarrangør grundet adresseforandring til Jylland. Som afløser har N. E. Cleve givet tilsagn om at fortsætte min andel i arbejdet, og jeg er overbevist om at bedre mand til dette næppe findes, idet Cleve ved sidste års Absalon rally var med som uvurderlig hjælp ved løbsforberedelse og -afvikling.
   Til slut vil jeg takke for den tid, jeg har været medlem af løbskomiteen for Sjælland, og stiller mig — om ønsket —meget gerne til rådighed for arrangementer på Jyllandssiden. 
                       Bent Hoffmann.

 Bøger

Som meddelt i sidste nummer af bladet udkom kort før jul i oversættelse ved Bent Mackeprang bogen „Veteranbiler" af Anthony Bird.
   Anthony Bird er en af de mest produktive engelske forfattere af bøger om veteranbiler. Initiativet til udgivelsen er taget af et svensk forlag, og således at det har været hensigten at søge at sælge bogen til en række lande. Der er nu også i de sidste dage kommet en engelsk udgave til en pris af 42 sh. mod 68 kr. for den danske udgave.
   Materialet til bogen er for en stor dels vedkommende taget fra Birds tidligere værk „The Motor Car 1765-1914", der udkom i England i 1960, men vistnok er udsolgt.
   Bogen, der er inddelt i 7 kapitler, skilder udviklingen fra ca. 1800 til 1914. Den indeholder ikke en gennemgang med specifikationer mærke for mærke af de vogne, der fandtes på markedet i den nævnte periode, men lægger vægt på omtale af de personer og mærker, der prægede udviklingen.

 

Der findes endvidere en gennemgang af de anvendte konstruktionsprincipper for motorer, gearkasser, chassisrammer etc. med omtale af fordele og skavanker.
   En meget stor del af bogen er fyldt med illustrationer — udelukkende tegninger —og ca. 20 sider er med farveillustrationer. Da tegningerne er med hvid baggrund, fremhæver de tydeligt de karakteristiske faconer på de afbildede vogne.
   Det er naturligvis ikke muligt på 168 sider at give en fremstilling, der går helt i dybden, men bogen giver en klar og velskrevet introduktion til de selvkørende køretøjers historie indtil 1914.
   Ralph Stein, hvis bog „The Automobile Book" for nogle år siden også udkom i dansk oversættelse, har udsendt en ny bog under titlen „The Great Cars", der i øjeblikket kun findes på engelsk. Bogen er inddelt i 25 kapitler, der hver omhandler et enkelt af Steins favoritmærker. Det er naturligvis for en stor del de gamle travere, der findes, såsom Alfa-Romeo, Bugatti, Duesenberg, Rolls-Royce etc., men også et mærke som MG er med, hvilket Stein dog selv er klar over kræver nærmere forklaring.
   Der findes i gengivelsen af de pågældende mærkers historie intet nyt, og intet som ikke allerede findes i praktisk talt enhver artikel eller bog om de pågældende mærker, og hvis Steins bog ikke indeholdt andet, var den ikke værd at ofre penge på. For de fleste af de omtalte mærker gælder det imidlertid, at Stein har personlige erfaringer, og han giver på sin levende skrivemåde en række interessante oplysninger om de pågældende vogntypers køreegenskaber, pålidelighed etc. Hertil kommer, at bogen er forsynet med mange pragtfulde farvefotografier taget af Tom Burnside, der er en af vor tids dygtigste bilfotografer.

 

 Nogle af de viste biler er selvfølgelig de sædvanlige gengangere, der optræder i næsten hver eneste bilbog, men de fleste har dog ikke været vist i tidligere bøger. Prisen i Danmark for bogen er ca. 75 kr.
   Således som veteranbilbevægelsen har udviklet sig med hovedcentrer i England og USA er det naturligt, at de fleste veteran-bilblade udkommer i disse lande og skriver om de vognmærker, der interesserer engelske og amerikanske samlere. Dette har betydet, at kontinentale mærker, undtagen dem, der har interesseret disse samlere såsom Alfa-Romeo, Bugatti, Mercedes-Bent etc., er blevet stedmoderligt behandlet.
   Der er nu ved at blive rådet bod på dette for de franske mærkers vedkommende, idet der i Frankrig i nu ca. 1 år er udkommet et tidsskrift, ,l'autornobiliste", der ifølge sit program hovedsagelig vil hellige sig franske mærker, og ikke bare de i forvejen kendte som Bugatti, HispanoSuiza etc.
   Tidsskriftet udkommer hveranden måned med et sidetal på 48 og med mange fotografier. Prisen er dog heller ikke lav, idet et årsabonnement koster 40 NF. Adressen er: 42, rue du Bac, Paris 7.
   Det skal endelig oplyses, at det engelske tidsskrift ,Old Motor", der på grund af økonomiske vanskeligheder standsede forrige sommer, nu så småt er ved at komme i gang igen. Der er foreløbig kommet et nummer, men abonnementsprisen er blevet hævet til 45 sh. for 12 numre. Adressen er: 17 Air Street, London, W.I.                                 HJB

Angelo Tito Anselmi, der sikkert er kendt af læserne af Veteran & Vintage Magazine, præsenterer i bogen ,Cento italiane vive" („hundrede levende italienere") en enestående samling italienske ,automobile d'epoca" (årgangsvogne) — et