Bilhistorisk Tidsskrift    1968 nr.  16     side  24 & 25

  

 

Nervøs Chandler

Den kendte flyver Alfred Nervø havde i 1914 en stor amerikansk Chandler, som med sit motorbrøl skabte rædsel blandt pæne små biler i årene før første verdenskrig.
   Søndag den 15. marts 1914 kørtes et stjerneløb i anledning af biludstillingen i Tivoli, som lige

 

 var åbnet dagen før. Der startedes fra fem byer, Ålborg, Banegårdspladsen (390 km, start kl. 4:45), Århus Store Torv (280 km, start kl. 8:15), Odense, Flakhaven (140 km, start kl. 12:15), Korsør, Færgelejet (110 km, start kl. 14:55) og fra Vordingborg. Gennemsnitshastigheden

 

skulle være 40 kmt og ankomsten kl. 17:40 på Frederiksberg Bakke var ens for alle. Efter at være kørt i mål skulle vognene køre ind på udstillingsterrænet i Tivoli, hvor udstillingsgæsterne kunne nyde synet af de tilsølede vogne, som havde kæmpet sig frem ad opblødte landeveje. Løbet var åbent for store motorvogne, bivejsvogne og motorcykler.
   Af de 116 tilmeldte gennemførte 68 til den fastsatte tid. Mellem de 68 var der lodtrækning om de mange præmier. Løbet fik således karakter af et hastighedsløb uden vinder. Hastighederne var (siden 1913) endelig blevet hævet fra 30 km til 50 km på åben landevej — og til 30 km gennem byer.
   En passager i Axel Fogs store Wolseley, som startede i Korsør som nr. 3, og som gennemførte løbet, fortæller om det i „Auto": — Nu havde vi altså foran os kun Minerva vognen og nr. 21. Ved Roskilde ser vi bagved os i det fjerne to vogne den ene suser et øjeblik efter forbi os vi kan ikke se nummeret for snavs —vi tager den igen. „Den anden" var Nervø. Hele vort fine lille køretøj ryster af rædsel — han blev en tid lang ved at holde sig lige bag os, vi satte farten op (til hvor mange kilometer siger vi ikke) — men Nervø kom nærmere, han fløj afsted —og hans vogn (35 hk 6-cyl. Chandler) har samme lyd som et flyveskib. Han smilede med sit mest djævelske smil og vinkede venligt til os — vi truede — han gjorde en meget sigende bevægelse med hånden, som om vi skulle vige lidt til side — og susede med det mest infame udtryk i sit kendte flyverfjæs forbi os. — Jeg ser stadig det ansigt for mig. — Vi holdt ham lidt —men til tak oversølede han hele vor pæne vogn, så vi betakkede os."
                                           Ry Andersen.

 

Bilerne bliver lige saa billige som Cykler. Saaledes erklærer Mr. Ford, Præsidenten for den store Ford-Automobilfabrik i New York (sic).
   Han kan allerede nu, siger han, levere en Bil komplet for 200 Dollars, men Konkurrenterne holder Priserne oppe paa kunstig Vis, og han er nødt til at følge Trop. Om faa Aar vil Priserne dog være saa langt nede, at saa at sige hver Mand kan have sin Bil — ligesom Folk nu holder Cykler.
   De Penge, Ford-Fabrikere for Tiden tjener ud over, hvad der er nødvendigt for Driften, vil Præsidenten fordele mellem Fabrikkens Arbejdere og Funktionærer. I de nærmeste Dage fordeles paa denne Maade ikke mindre end 10 Millioner Dollars. Og fra den 15. Januar forhøjer Fabrikken Arbejdernes Løn til det dobbelte og indfører 8 Timers Arbejdsdag!
           
(Aftenbladet 12. januar 1914)

I en Alder af 71 Aar døde Opfinderen af Eksplosions-Motoren Ferdinand Forest for nogle Dage siden i Monte Carlo. Han var ude i Middelhavet med en Motorbaad, og da den skulde lægge til igen, løb den mod Havnemolen; herved fik den gamle Mand et saadant Nervechok, at han faldt død om i Baaden.
   Hans Opfindelse, der bærer hele det moderne Befordringsvæsen paa Jorden og i Luften, indbragte ham ikke mere, end at han døde ganske ubemidlet, nærmest fattig, mens de, der i sin Tid købte hans Patenter, blev rige Folk. Han har for Resten gjort en anden smuk opfindelse, nemlig Cyklehjulet, saaledes som vi nu kender.
   Forest efterlader sig en Søn, der har et Navn som Luftskipper.
              
(Aftenbladet 16. april 1914)