Lørdag den 25. maj afvikledes Lille-bæltløbet. Vejrguderne viste
sig fra deres bedste side, sol og let blæst. Man startede ved Østvolden i Fredericia by, krydsede
gennem et par gader og kørte gennem Danmarks Port ud på landet. Løbsarrangørerne havde fundet en
ganske vidunderlig rute, der blandt andet førte os ned til Vejle Fjord. Manøvreprøven, der var
henlagt til en fabriks parkeringsplads, bestod delvis i med bilen at beskrive en cirkel på den måde,
at man i den ene hånd fik et reb, der var fastgjort til et punkt på pladsen. Under kørslen, der
foregik i bakgear, skulle rebet holdes stramt, uden at man halede det ind i bilen. Ganske morsomt og
absolut uskadelig for bilerne. Efter cirkelturen skulle man smadre flest mulige balloner i et felt af
disse.
|
|
Ved manøvrepladsen havde arrangørerne formået deres fruer til at
beværte med kaffe og hjemmebag — en strålende ide.
Efter prøverne kørte man til Krybily Kro, hvor der var lejlighed til at sludre biler og
bese biler inden det store kolde bord ventede de hungrende veteranbilister.
Resultaterne:
Restaurering, biler før 1928:
1. P. Ølholm Jørgensen,
Nash sedan 1926
2. D. Hebsgård, Bugatti 1911
3. E. Liedvig Jensen, Ford T 1926
Restaurering, biler efter 1928:
1. Poul Hansen, Opel roadster 1928
2. E. F. Jacobsen, Buick sedan 1928
3. Ole Hubbe, Ford A roadster 1930
|