Bilhistorisk Tidsskrift    1968 nr.  17     side  18 & 19

  

 

Reservehjul var monteret på en holder bagpå vognen, baglygten, der var af „sardindåsetypen", var anbragt centralt i hjulholderen. De sortlakerede forlygter med forkromet krans var anbragt på en tværstang af U-profil, støttet af to forkromede søjler. Også kølerkappen var forkromet. Kølerstænkskærmen fulgte chassisvangernes buede afslutning og udgjorde med lygter, søjler, køler og skærme et meget smukt forparti.
   Instrumentering omfattede speedometer af tromletypen, olietrykmåler, vandtemperaturmåler og amperemeter. Kontakter og kabeltræk var anbragt på instrumentpanelet, kun hornknap var centralt placeret i rattet. Nedblænding skete med fodkontakt. Viskerne blev drevet ved vacuum. Benzinmængden måltes af en flydemåler, der skulle aflæses gennem en rude i tanken, der var monteret bagude.
   Kofangere var extraudstyr i Amerika, men standard her i landet.
   Chevrolet 1930 var af udseende næsten identisk med 1929 modellen. 

 

Dækmonteringen var ændret til 4.75 X 19, men stadig pladehjul. Vindspejlet var ikke længere lodret, men dannede en ganske lille vinkel med lodret. Karakteristisk for både 1929 og 30 var luftspalterne i motorhjælmens bageste halvdel.
   Motorens ventiler var ændret, således at man opnåede en større maximal effekt, 50 HK mod 1929 modellens 46 HK. Effektforøgelsen havde bl. a. medført en sværere krumtapaksel. De dårlige erfaringer med udvendige bremser, også ved de tidligere firecylindrede modeller, bevirkede at 1930 modellen udstyredes med lukkede mekaniske bremser.
   Instrumentering var anderledes, de ovale instrumenture med hvid baggrund var nu runde med sort baggrund. Den mekaniske benzinmåler var erstattet af en elektrisk på panelet.
   Den første Chevrolet 2+2 roadster kom i 1930, endvidere blev en Special Sedan tilbudt. Special Sedan havde som standard trådhjul med reservehjul i begge forskærme. Sidst på året kom samtlige modeller

Hanne Blunks 1930 coupe.

 

 

 En 31 cabr. fotograferet i København for 3-4 år siden. Hvor er den nu?






med trådhjul, og pladehjul, som Chevrolet havde brugt siden 1924, udgik. Små torpedolamper indførtes også sidst i 1930. Årgang 1930 havde typebetegnelse Universal Series AD.
   Chevrolet 1931 var større end forgængeren, akselafstand var 109", mens motor og undervogn og hjul i det væsentlige var uændret. U-profil og søjler ved lygterne var erstattet af et forkromet buet stag. 

 

Lygterne var stadig kegleformede,men nu helforkromede. Membranhornet, der havde afløst det tidligere motorhorn, var anbragt under venstre forlygte. Motorhjælmens luftspalter fyldte nu hele siden. De Luxe modellerne havde torpedolygter, forkromet stengitter for køleren og to reservehjul i forskærmene beskyttet af forkromede dæksler. Baglygten var af en ny oval type, forkromet og anbragt på en konsol på venstre bagskærm.

Bjarne Karlsens 1931 coach.