Bilhistorisk Tidsskrift    1968 nr.  17     side  28 & 29

  

 

Man skrev året 1929, da en smart lille vogn, forsynet med de fra denne tid karakteristiske høje trådhjul og cykelskærme, skabte sensationen ved J. C. C. High-Speed Trial på Brooklandsbanen i England.
   Fem (5) M. G. Midget Sports deltog og alle fem vandt en guldmedalje. Ud over det kørte bilerne den første, anden og tredie hurtigste tid i deres klasse. Fem gange guld, det var noget man aldrig havde oplevet før i M. G.-historien.
   M. G. Midget Sports, kendt som M-model, havde den tekniske betegnelse 8133. Bilen havde en 4-cyl. motor med overliggende knastaksel. Motorvolumen var på 847 cm3.
  M. G. Midget Sports blev fremstillet i to typer (2-personers og coupe) fra 1929-1932.
   Det kan bemærkes, at man ved køb af en M. G. Midget Sport kunne vælge mellem to kulører. Enten rød eller lyseblå.

 

 Skærmene var altid sortmalede.
   Enkel i konstruktionen, økonomisk og med rigelig plads til 2 personer og deres bagage kunne bilen præstere en maksimal hastighed på omkring 65 miles.
   En 2-personers M. G. Midget Sport kostede £ 185.
   I 1931 konstruerede den kendte racerkører og konstruktør fra 30-erne G.E.T. Eyston efter nogle års eksperimenter en Powerplus kompressor, som blev indbygget i en M. G. Midget. Der var tale om en modificeret M. G. Midget Mark II med hvilken Eyston samme år opnåede den fantastiske tid af 103 mph ved Montlhéry.
   M. G. Midget Mark II var som standardmodel udstyret med en 4-cyl. motor med overliggende knastaksel. Motorvolumen var på 847 cm3.
   For at kunne deltage i 750 cm3 klassen

 

Jarl Korremanns MG M som den så ud ved ankomsten fra England for et år siden.

 

 Nu er chassiset restaureret (minus forbro).



ved væddeløbskørsel, var det muligt at skifte motoren ud med en på 746 cm3 og samtidig sætte den omtalte Powerplus Supercharger til.
   Denne Powerplus Supercharger arbejdede med et kompressionstryk på mellem 8 og 10 Ibs og blev monteret på chassiset lige foran køleren.
   For den, der havde råd til at lægge £ 575 på bordet, var det muligt at købe en færdigmonteret racerbil.
   Det var modellen M. G. Mondhéry Midget, forsynet med kompressor. Denne Midget kunne med 746 cm3 motorvolumen præstere 90 mph ved lidt over 6.300 

 
omdrejninger. Rudge-Whitworth "knock on" trådhjul var standardudstyr.
   I 1931 var denne kompressor M. G. Montlhéry Midget den sportsvogn, der kørte den hurtigste tid over ,standing halfmile". Tiden for halfmilen var 33 1/5 sek. Det svarer til ca. 77.6 mph.
                                              Falko

OPEL SUPER SIX 1937
4-dørs sedan, meget fin stand.
 Weichel,
(01) 53 19 93.