|
Et forsøg
Bilhistorisk Tidsskrifts redaktion vil gerne forsøge at tage en ny
opgave op: nemlig at formidle kopier af sjældne instruktionsbøger, reservedelskataloger og
værkstedshåndbøger til DVK-medlemmer. Danmarks Tekniske Bibliotek råder over et
kopieringsapparatur, som vi kan benytte os af. For en pris af 50 øre pr. A4 format — hvilket vil
sige 25 øre pr. side for de gængse formater af instruktionsbøger — kan der fremstilles en kopi i
en kvalitet, der er bedre end den man kender fra de professionelle anstalter, hvis pris endda er
omtrent fire gange så høj. Fra forskellige kilder, blandt andre Teknisk Bibliotek, kan der skaffes
et temmelig stort udvalg især af instruktionsbøger. Som helt løsrevne eksempler kan nævnes Ford T
og A, Fiat 501, Nimbus såvel fra tyverne som trediverne, mange GM-vogne og blandt det mere kuriøse:
Adler vogne fra 1910-14, Wanderer 1½, 2 og 3 PS 1911 (motorcykler), Phänomobil, Odin mc. Der er
mange andre. Interesserede kan henvende sig til redaktionen. Men vi er også selv stærkt interesseret
i at høre fra medlemmer, der ligger med lignende tryksager, som kan lånes til kopiering.
Der må være mange, som ikke alene har instruktionsbog til det eller de køretøjer,
vedkommende selv ejer, men også til andre modeller. Lad os vide, hvad der findes, så vi kan lave en
liste — det vil da være rart at kunne komme andre til undsætning. Men vi gør opmærksom på, at
hverken for udlåneren eller for klubben skal der være noget forretningsmæssigt moment blandet ind.
Prisen bliver ren fremstillingspris for kopien plus portoudgifter. |
|
Carl Johan Larsen fra Hillerød havde besluttet at deltage i årets
Skagen-løb på sin elegante Harlev 3½ 1926, men han ville gerne have selskab og forsøgte at
overtale Kaj Bach til at køre med. Det var svært, men omsider gik Bach med på den, og køretøjet
blev en AJS 500 ccm sideventilet 1930 model, som Trafikhistorisk Museum lige havde fået foræret. Der
blev stillet platiner på den, og så blev ellers kun sidevognen taget af og malingen pudset, og så
kørte den fint. Da man nåede Skagen var det også lykkedes Bach at lære at starte den. Andre
deltagende DVK-medlemmer: John Arendtsen på DKW 1925 (sekretær i Danmarks Veteran Motorcykleklub) og
Henning Andreasen, NSU 1922 — henholdsvis vinder og nr. 2 i rem-trækkerklassen, endvidere Lindvig
Jensen på Matchlers 1924, Nørgård Jacobsen på BSA 1925 og Erik Orth på Børge Kås Wanderer 1906.
Årets Himmelbjerg rally var det tiende og satte med 43 deltagende Ford T'er rekord, som
en smuk markering af jubilæet.
De to ældste deltagende eksemplarer var denne gang Århuus Stiftstidendes 1919 sedan og
Carl H. Jensens touring af samme årgang,
Henry Fords vandrepokal, der plejer at gå til udlandet, blev erhvervet af Carl Johan
Larsen, som med sin Ford T 4-dørs sedan 1926 og Citroën touring 1919 må være sæsonens mest
vindende DVK-medlem på restaureringsfronten. Til ejendom fik Carl Johan og hans observatør, Kaj
Bach, hver et cigaretetui i sort træ med en Ford T 1910 i sølv indlagt i låget.
Ruten gik, i overbetjent Arhøjs regi, som sædvanlig fra Århus til Himmelbjerget, og
denne gang over Gjern Bakker, |
|
|
med en times frokostophold ved Åge Lourings museum og med ankomst
til Himmelbjerget fra vest.
Resultaterne blev i øvrigt:
Rally: 1. H. Jørgensen, Odense. 2. Elvin Hansen, Malling, 3. Brdr.
Lundquist, Virum. Mest velholdte og originale vogn: 1. Carl Johan Larsen, Hillerød, 2. K. E.
Guldager, Risskov, 3. Lindvig Jensen, Nørre Åby. Mest velholdte privatejede danske vogn: Brdr.
Lemming. Ladies' Cup: 1. Edith Jørgensen, Tommerup, 2. Karin Sørensen, Randers. Længste distance:
E. Ekbom, Stockholm. Længste distance i Danmark: Brdr. Lundquist, Virum.
Som man ser var der pæn repræsentation af DVK-medlemmer blandt de
placerede.
I et nummer af det amerikanske Road and Track for nylig annoncerede
en hr. Beyer Clausen i Ontario i Canada (kender nogen ham?) en Nimbus 21 til salg for den nette sum af
2.700 dollars. Han havde tilmed den dristighed at påstå, at der kun fandtes to af dem i verden. Han
kunne roligt have føjet et nul til.
0. Riisager har gode erfaringer med lynhurtig ekspedition af
styrebolte til flustin Seven fra D. Morton 69a Haydn Road, Sherwood, Nottingham. Pris for et sæt
styrebolte, bøsninger, kilebolte og skiver inclusive forsendelse 30 shillings. Angiv årgang. Fås
også til MG Magna K 1-2-3 for 38/6 plus forsendelse og til MG TC 25/6 plus forsendelse.
Modige folk kører på ferie i de gamle biler: Leif Seemann har
igen været over Alperne med sin hurtigløbende Ford A 1929 og Remark har været i Italien i Packard
1929 cabr. Packarden blev sendt |
|
med tog til og fra Basel og gjorde selv de øvrige ca. 2.000 km uden
nykker.
Dennis Hebsgård har via Claus Ahlefeldt købt den Humber Super
Snipe fra først i trediverne, som tidligere tilhørte Henning Fast.
For et par uger siden kunne man i en billet mrk. annonce i
Berlingeren se en MG TA 1937 i original stand, „som ny overalt" til kr. 4.500. Der er sikkert
blevet lagt mange billetter ind. Ugen efter var annoncen på igen — og prisen rettet til 24.500! Det
må siges at være til den anden yderlighed.
Kaj Kjeldsen har importeret en Citroën C4F 1931 fra Jylland, en
seks-vinduers sedan i god motorstand, original og komplet.
I august-nummeret af Skandinavisk Motor Journal er der to artikler
af særlig interesse for DVK-medlemmer: Den ene handler om dampvogne — hvorfor man ikke i dag bruger
dampbiler og hvorfor det kan tænkes, at man en dag vil gøre det igen. Den anden handler om, hvordan
man nemt undersøger højspændingskablerne for lækage.
Engelsk gæstfrihed
Det er et dejligt — omend af og til forbandet — arbejde at få bragt en gammel
forsømt bil på benene igen. Men hvor megen fornøjelse og afslapning roderiet med det kære kræ end
bringer er det dog først og fremmest et køretøj; og det er på landevejen man skal opdage i hvor
høj grad ens anstrengelser bringer de glæder, man har håbet på. Ikke bare småture en |
| |