Bilhistorisk Tidsskrift    1968 nr.  18     side  6 & 7

  

 

 

Carl Johan Larsen har deltaget  i alle sæsonens løb med sin Citroën type A og har vundet førstepris lige så mange gange, og med god grund. Vognen fremtræder i sin lysende citrongule lakering som en af de fineste og morsomste vintagebiler i landet.
   Dette eksemplar tilhørte oprindelig en kongelig hofbagermester og var derpå brugsvogn for en kustode på Frederiksborg Slot lige indtil Carl Johan fik den for fire år siden. I tidens løb var naturligvis visse af de originale dele gået tabt, og det har været et slid at føre vognen tilbage til nøjagtige type A specifikationer, men lykkedes er det. Værst var det at fremskaffe grydelågshjulene til 710X90 gummi. Carl Johan var uden resultat i Frankrig, men fandt omsider to hjul i Odense og tre i Sønderjylland. En gearkasse, der var næsten som ny, blev fundet i en båd, tillige med en motor.
   Type A er Citroëns aller første model. Andre Citroën var som bekendt tandhjuls

 

fabrikant (Citroëns varemærke symboliserer et tandhjul). Det var hans id at fremstille en utroligt prisbillig vogn, og da han mente den var klar, blev der startet en mægtig reklamekampagne. Det lykkedes dog hverken at holde den lovede pris eller at få vognen i produktion til det ventede tidspunkt. Det første eksempel blev solgt den 4. juni 1919, men der var store kvaler med fremstillingen, og produktionen kom først rigtigt i gang i løbet af 1920. Så opnåede type A til gengæld meget hurtigt uhyre popularitet som en slider uden lige.
   Motoren er sideventiler, firecylindret med dimensionerne 65 X 100 mm, hvilket giver godt 1.3 liter; der er aftageligt topstykke, krumtaphus af aluminium, magnettænding, vandkøling med termosifonsystem, tre gear frem og en ydelse på 18-20 bhk ved 2.100 omdrejninger. Touringen vejer 810 kg og topfarten var 72 kmt. Der er kvartelliptisk fjedre for og bag. Tohjulsbremser.