Bilhistorisk Tidsskrift    1969 nr.  19     side  4 & 5

  

 

tionsledere og registratorer. Ingen må holde sig tilbage fra at spørge. Endvidere får man som regel venlig besked, hvis man henvender sig til fabrikkerne —i de tilfælde hvor de endnu eksisterer. Og mange oplysninger kan man skaffe sig — ikke mindst til hjælp til dateringen — ved at låne gamle årgange af Auto, Motor og andre motorblade på biblioteket. Endelig er der kontakten

 

 med klubkammerater, som måtte ligge inde med den nødvendige viden eller det savnede materiale.
   I England har man begrebet VCC Dating. Det vil sige, at eksperter fra Veteran Car Club undersøger et køretøj og attesterer originalitet og datering. Det kan vi ikke hamle op med herhjemme. Men mindre kan også gøre det. 
                                       
O. Riisager.


Generalforsamling

Der indkaldes til generalforsamling med dagsorden i henhold til lovene. Generalforsamlingen holdes lørdag eftermiddag den 26. april 1969 klokken 16 på Trafik- Historisk Museum, Pedershvile ved Helsinge.
   Der er rettidigt anmeldt to forslag til ændring af lovene. Det første er fra bestyrelsen, som ønsker kontingentet forhøjet til 50 kroner om året (paragraf 4). Det andet er fra en kreds af medlemmer, som foreslår stykke 4 i paragraf 8 sløjfet. Stykket lyder: „Intet bestyrelsesmedlem kan fungere mere end 8 år. Derefter indtræder en valgfri periode, og efter 3 års forløb vil et medlem kunne genvælges til bestyrelsen. Nærværende bestemmelse træder i kraft fra og med valgene, der afholdes på den ordinære generalforsamling i 1970."
   Begrundelsen for at få dette stykke strøget er, at den fornyelse, det skulle sikre, er kommet på anden vis, dels ved at der nu er fem bestyrelsesmedlemmer på valg hvert år (med mulighed for at

 

indvælge lige så mange ny), dels ved at de meget inaktive bestyrelsesmedlemmer, der sad fra „i gamle dage" er trådt ud af egen fri vilje.
   Til gengæld ville bestemmelsen, hvis den trådte i kraft, kunne få den uheldige virkning, at nogle af de bestyrelsesmedlemmer vi i dag anser for mest aktive og uundværlige, ville blive tvunget ud.
   På valg i år er: Fl. Sørensen, P. E. Hansen, Hoffmann og E. F. Jacobsen.
   Når det i år kun er fire skyldes det at bestyrelsen ikke er fuldtallig.

Møder

De jyske møder fortsætter på Hørning Kro ved Århus den første tirsdag i hver måned, klokken 20.
   De sjællandske møder foregår sådan: På datoerne fredag den 14. marts og mandag den 14. april holdes vintersæsonens sidste møder i Frederiksberghallen, Jens Jessensvej 20, klokken 19:30. Derefter

 

kommer generalforsamlingen 26. april klokken 16 på Pedershvile (se indkaldelsen) og de følgende møder holdes på Pedershvile onsdag den 21. maj og fredag den 20. juni klokken 19:30.
   På de sjællandske møder har det vist sig, at det er yderst populært at der vises film eller lysbilleder. Og det behøver absolut ikke at være særlig professionel kvalitet. Alle medlemmer opfordres til at komme frem af busken med egne optagelser. Hvis eget fremvisningsapparatur medbringes er det fint, men ellers ring eller skriv i forvejen til Flemming Sørensen, Strandbakken 20, 2791 Dragør, tel. (01) 53 23 40. Vi er i stand til at stable fremvisningsapparatur på benene til alle gængse formater af lysbilleder og til Standard 8, Single 8, Super 8, 9½mm og 16 mm smalfilm, incl. 16 mm tonefilm.

Forsikringerne

Det kan ikke tit nok understreges, at DVK har skaffet sine medlemmer en fremragende forsikringsordning. Mange medlemmer nyder godt af den allerede nu, og mange flere kan komme til det. Endnu er vi ikke helt nok til at danne vor egen forsikringsgruppe, som vil gøre ordningen til den aller mest fordelagtige! For at undgå misforståelser skal det også siges, at ordningen gælder både biler og motorcykler.
   Alle oplysninger fås hos B. Mackeprang, klubbens adresse.
   Skulle der være medlemmer, som har henvendt sig om forsikringen og ikke siden hørt noget, bedes de omgående rykke for besked. Der har været lidt begyndervanskeligheder med ekspedition på grund af overgang til elektronisk databehandling.

 

Gør det nu!

Medlemmerne af DVK vil åbenbart ikke deres eget bedste. Det skema, som skulle danne det altafgørende grundlag for klubbens henvendelse til finansministeren om vægtafgiften, er kun blevet udfyldt og sendt ind af færre end halvdelen af medlemmerne.
   Nu gøres et nyt forsøg — og det haster! Med dette nummer af bladet udsendes skemaet en gang til, og alle, som ikke allerede har sendt det ind bør for deres egen skyld gøre det straks. Det koster kun tre minutters ulejlighed med at udfylde kortet, og 50 øre til porto.
   Gør det nu.' Det nytter ikke bagefter at gøre vrøvl over den forhøjede vægtafgift, hvis man ikke selv har været med til at afværge den.

Ny medlemsliste

Bestyrelsen har resolveret, at i år skal der udsendes en medlemsliste med køretøjerne nævnt i den udstrækning medlemmerne selv har givet oplysninger om dem. Jeg er lige ved at synes at denne liste kun burde udsendes til de medlemmer, der har været meddelsomme, enten ved at fortælle hvilke køretøjer de ejer på det dertil udsendte skema forrige år, eller ved at gøre det samme på indmeldelsesblanketten. Men enden bliver jo nok at alle får et eksemplar af listen, så kan det måske inspirere flere til at give sig til kende, så der snart kan komme en forbedret udgave. Men: Endnu kan det nås at komme med oplysninger. Hvis det omtalte skema er blevet borte så skriv på noget andet. Og: Hvis der er ændringer