Bilhistorisk Tidsskrift    1969 nr.  19     side  20 & 21

  

 

 tor Club har fået ny formand, Erik Valentin. Nu er der formentlig ved at være mulighed for at komme på talefod med DVMC, det ville være en stor fordel, hvis vi kunne samarbejde på samme måde som de svenske klubber, der nu danner et rigsforbund. — I julen havde vort medlem Borch Christensen udstillet sin nyrestaurerede Fiat 501 berlina i sit lokale over for Shellhuset i København. Nu er rønnebærrene som bekendt sure, det er nok derfor jeg ikke kan dy mig for at sige, at det var lovlig meget skinnende messing på steder, der burde have været sorte eller forniklede. — Jævnligt rabler det for nærværende blads redaktør. I sidste nummer kom han for skade på side 24 at kalde Henning Andreasens Chevrolet 1938 for en Buick. — Steen Jakobsen har købt en Chevrolet 1931 coach i Roskilde. Vognen tilhørte i nogle år Sv. Tybjerg, som i øvrigt har kendt den fra ny. — 

 

Bilfirmaet Sommers to SS'er — SS1 og SS100 —er blevet fast deponeret på Danmarks Tekniske Museum, der nu har åbnet sine ny udstillingslokaler i Helsingør. — To Alvis'er er ved at blive gennemgribende restaureret: Perlts Speed 20 (ex Schouboe, ex Sestoft, ex Vibholm) bliver lavet på Storvaskeriet og andre steder, med bistand af Alvis fabrikkerne, der er kendt for at være særdeles hjælpsomme, og Ole Berings Speed 25 er en tur hos Sjøberg i Ordrup — specialist i svære opgaver og mange københavnske veteranbilisters gode ånd. — Klubbens Bentley 4½-liter, som N. E. Cleve og Fl. Sørensen er ved at gøre i stand, vil ende med at få et åbent Weymann karrosseri — det vil sige en hud af et eller andet materiale spændt ud over et træskelet. Vi gætter på at den kommer til at ligne Høyrups tegning af en 4½-liter i hans og Bent Mackeprangs bog Biler 1885 til nu.—

I denne tilstand fik Svend Hauberg en vogn hjem fra Frankrig. Desuden var der et lædersæde. Motoren er en 1-cyl, Aster. Når stumperne bliver samlet ved Bent Mackeprangs hjælp skal det vise sig om det som formodet er en Gladiator 1903. Den skulle gerne med til næste Brighton-løb.

 

 

Styretøjet er vel nok sammen med bremserne det vigtigste element i en bil. Både set fra et sikkerhedsmæssigt og fra et komfortmæssigt synspunkt. Derfor kan man ikke præcisere kraftigt nok, at ved restaurering af styretøjet på en gammel bil, er omhyggelighed og tålmodighed af altafgørende betydning.
   Man kan naturligt dele styretøjet op i to dele, nemlig stangforbindelserne med svingakslerne, hvorpå forhjulene sidder og styrehuset med indhold.
   Stangforbindelserne har til formål at overføre styrebevægelsen fra styrehuset til hjulene. Ved udførelsen af denne opgave kan de både påvirkes til træk og tryk, hvorfor de må være særdeles stive. Da de samtidig skal være lette, er de som oftest fremstillet af stålrør på hvilke endestykker er skruet, krympet eller svejst. Disse stænger bør underkastes en særdeles grundig inspektion for begyndende brud,

 

deformationer eller slidte gevind i samlinger, hvor sådanne forefindes. Det er absolut ikke at skyde over målet at få stænger og arme magnetotestet eller evt. ultralydtestet, hvis man har mistanke om, at alt ikke er som det bør være. Stats-prøveanstalten, Amager Boulevard 108 i København, kan foretage en sådan undersøgelse. Falder undersøgelsen negativt ud, må der ubetinget fremstilles en ny del til erstatning for den defekte. Reparation betaler sig aldrig af to væsentlige grunde: Man kan ikke være 100% sikker på reparationens holdbarhed, og svigt kan betyde livsfare både for én selv og andre, endvidere vil en vogn med reparationer i styreforbindelserne være så godt som umulig at indregistrere, ligegyldigt hvor godt reparationen er udført.
   Styrestængerne er forbundne med hjulene via ledforbindelser, der sædvanligvis er udført som kugleled. Disse kugleled udviser ofte stor slitage, hvorfor de må genopbygges med nye dele for igen at blive af tilfredsstillende styrke og kvalitet. En meget almindelig konstruktion er vist på fig. 1.