Bilhistorisk Tidsskrift    1969 nr.  19     side  24 & 25

  

 

TIL CHRYSLER 1929
6-cyl., søges køler og kølerkappe, bagskærme, navkapsler, forhjulslejer, håndtag, instrumenter, askebægre, „kasket" og alt andet, evt. hel vogn. Forbindelse søges med andre Chrysler-ejere i DVK.
Ulf Save,
Bøgebakken 23, 3000 Helsingør,
 (03) 21 43 06.


Peter Faber gør opmærksom på, at i Skandinavisk Motor journal for april 1953 findes der en glimrende artikel om Schebler karburatorer på Harley-Davidson og Indian motorcykler. Der er sikkert mange DVK-medlemmer, som har dette nummer i deres gemmer, ellers kan fotokopi af artiklen fås til sædvanlig takst gennem Bilhistorisk Tidsskrifts ny kopieringsservice. Nummeret er udsolgt fra forlaget.

 

(fortsat fra side 15).
rulle med summer. Frøken Simberg blev hurtigt så nervøs, at hun lærte mig at køre. Jeg var dengang 16 år og var elev på Metropolitan skolen. Der var så meget vrøvl med vognen, at hun allerede i efteråret 1902 besluttede at lade den overvintre på en gård i Viksø. Men vi nåede kun lidt forbi Ballerup; så måtte hun og jeg skubbe den til Måløv station og sende den videre med toget. I foråret 1903 lykkedes det hende at få den solgt til en mand i Svendborg; han ville lade den bygge om til varebil. Hun fik 150 kr. for vognen. Dens videre skæbne kender jeg ikke, men jeg beklager den mand, som købte den." slutter Knud Larsen.
   1899 eller 1902? — Scheibler inspireret produkt eller egen opfindelse? — Ole Olsens Tivolivogn eller en fejlkonstruktion? — Hvad mener d'herrer, som kender vognen fra restaureringen og fra London-Brighton? 
                                       
Ry Andersen.

Kort rejse til London

The 20 Ghost Club, af hvilken jeg er medlem, holdt den 25. januar d. å. sin årlige middag med dans på det gamle, fornemme Hyde Park Hotel på Knightsbridge i London. Da der ikke var noget særligt i det danske fjernsyn den aften, meldte min kone og jeg os og tog samme dag en flyver til London, hvor vi af praktiske grunde havde bestilt værelse på hotellet. Vort værelse, der vendte ud mod parken, var så stort som Rådhushallen i København og prisen derefter, så allerede om søndagen fandt vi et mere beskedent logi. Da det var temmelig forårsagtigt,

 

bemærkede min kone spidst, at vi måske kunne nøjes med en bænk i parken.
   Festen startede kl. 19 i hotellets selskabslokaler, hvor balsalen for nogle år siden dannede rammen om et regimentsbal, hvori dronning Elizabeth deltog. Ved indgangen stod præsidenten, W. F. Watson og hans kone og modtog gæsterne, der var i kjole og hvidt for herrernes vedkommende og lange kjoler for damernes. Enkelte skotter optrådte i kilt i stedet for kjolebukser. Medens vi stod med vore drinks og konverserede de medlemmer, vi var blevet forestillet for, rullede 4

 
   

 

kugler ind, nemlig P. J. Taylor fra Birmingham med hustru, datter på 19 år og 2 sønner på 18 og 17. Mange vil kende Phil, som er præsident for The Midland Rolls-Royce Club og har været flere gange i Danmark, bl. a. 2 gange til Egeskovløb. Han betroede mig i aftenens løb, at familien tilsammen vejer ½ ton, og når han i sin Rolls-Royce 20 fra 1927 transporterer sig selv, familien og hæfter en campingvogn på, har den lille vogn et ordentligt læs at trække.
   Kl. 19,45 kom the banquet master ind i salen, stødte 3 gange i gulvet med en marskalstav og erklærede middagen for serveret. Vi spiste i balsalen ved små borde smukt pyntet og med stearinlys. Ægtefæller sad ved samme bord, men ikke ved siden af hinanden. Min kone og jeg kom til at sidde sammen med bl. a. Ralph Symmons og kone og Ian Hallows, der er ungkarl. Symmons er præsident for The Rolls-Royce Enthusiasts Club og Hallows medforfatter til den kendte bog The Rolls-Royce Motor Car. Stående hørte vi den engelske nationalsang, hvorefter alle satte sig, og der blev bedt bordbøn. Så gik det løs med suppe, fisk, steg og kage og dertil hørende vine og kaffe og cognac,

 

og ingen taler forstyrrede madroen. Symmons bor i Oxford, men praktiserer som tandlæge i den berømte læge-gade Harlev Street i London. Hans hænder (og de øvrige medlemmers) bar dog mere præg af hans beskæftigelse med veteranbiler end med tandlægevirksomheden, og hvis Kaj Bach fremviste sådanne grabber, tror jeg, hans praksis hurtigt ville svinde ind.
   Ved kaffen rejste Watson sig, udbragte en skål for dronningen, og derefter skålede alle for hinanden, talte alle for hinanden, så det var en ren fornøjelse. Watson nævnte, at man desværre havde fået afbud fra W. O. Bentley, som var blevet forkølet (da ikke den Bentley — jo sgu). Efter billeder at dømme er han en munter frisk fyr i firserne med spillende brune øjne, og jeg håber meget at træffe ham næste år. Endvidere havde the master, Stanley E. Seans, der bor på Bermuda, måttet melde afbud på grund af influenza. Blandt talerne var præsidenten for The Veteran Car Club of Great Britain, G. E. Mawer. En af talerne blev af en anden taler sammenlignet med en Rolls-Royce, fordi den var „well lubricated and could run forever". En tale bestod udelukkende af vittigheder og anekdoter, hvoraf 2 bør