FORSIDEN:
   Hvis bilisten på forsiden forekommer bekendt, er det fordi det er Henning Fasts morfar, Niels Houmann. Han var brandchef i Hadsten og en passioneret motormand. For 50 øre kunne man få en tur rundt i byen med ham i den flotte Loreley, et tysk mærke der dengang var ret udbredt herhjemme. Passagererne på bagsædet er Henning Fasts mor og mormor.

MØDEPROGRAM
Medlemsmøderne holdes for Jyllands vedkommende på Hørning Kro ved Århus den første tirsdag i hver måned klokken 20.
   De sjællandske møder holdes i sommersæsonen på Trafik-Historisk Museum, Pedershvile ved Helsinge. Det er klokken 19:30 på datoerne: Fredag den 20. juni, mandag den 14. juli, onsdag den 20. august og fredag den 19. september.
   Vi regner med til oktober igen at rykke ind i Frederiksberghallen. Mødeprogrammet bekendtgøres i september-nummeret af Bilhistorisk Tidsskrift.

Umiddelbart efter at lovforslaget om forhøjelse af vægtafgiften var forelagt Folketinget, blev følgende brev, som er forfattet af H. J. Beier, afleveret til det Folketingsudvalg som behandlede afgiftsforslagene, af næstformanden, Bent Mackeprang:

Undertegnede Dansk Veteranbil Klub skal herved rette henvendelse til det ærede folketingsudvalg og anmode om, at der i det fremsatte lovforslag må blive indført en bestemmelse, hvorefter forhøjelsen ikke skal gælde motorkøretøjer, der pr. 1. januar hvert år er over 30 år gamle beregnet efter byggeår.
   Til indledning skal bemærkes, at klubben, der blev stiftet i 1955, i dag har ca. 425 medlemmer, der formentlig ejer i alt ca. 1.000 førkrigsvogne. Blandt disse 1.000 findes praktisk talt alle de vogne, der er i dansk eje, og som efter international målestok betragtes som bevaringsværdige ud fra teknisk-historiske synspunkter.
   Når klubben henvender sig til det ærede folketingsudvalg er den nærmere begrundelse følgende:
   Det er i dag almindelig anerkendt, at bevarelsen af motorkøretøjer af en vis alder er af teknisk-historisk betydning, og at bevarelsen af sådanne køretøjer bør støttes af det offentlige som et led i bevarelsen overhovedet af vor tekniske kulturarv. I en lang række lande verden over

er der indrettet museer med støtte af det offentlige og industrien, og i disse museer søger man at bevare et begrænset antal køretøjer. Dette gælder fx. Sverige, Tyskland, Italien, Schweiz, Frankrig, England og U.S.A.
   Hertil kommer endvidere – hvilket klubben betragter som afgørende i denne forbindelse – at en række lande efterhånden har taget skridt til at søge at bevare gamle køretøjer i de pågældende lande og bremse for eksporten, navnlig til U.S.A., selvom der er tale om køretøjer, der er i privat besiddelse og ikke tilgængelige på museer.
   I Frankrig er det statueret, at køretøjer fra før anden verdenskrig falder ind under de gældende lovbestemmelser, hvorefter det ikke er tilladt uden tilladelse at eksportere kunstgenstande, som det kan have national interesse at bevare i landet.
   I Schweiz gælder den regel, at det er tilstrækkeligt at have en nummerplade, der kan overflyttes fra det ene køretøj til det andet efter frit valg, og der betales kun afgift beregnet efter den største vogn. Denne ordning gælder både nye og gamle vogne, men har i udstrakt grad medvirket til at bevare gamle motorkøretøjer i Schweiz. Hertil kommer endvidere, at ældre motorkøretøjer betragtes som videnskabelige museumsgenstande, der ikke skal medtages i formueopgørelsen, heller ikke ved arveafgiftsberegningen efter dødsfald.