Bilhistorisk Tidsskrift    1969 nr.  20     side  24 & 25

  

 

Denne vogn holdt i hvert fald for et par år siden uden for Hostal del Rolls. Bemærk KDAK-mærket.

Spansk museum

Som bilist på den spanske hovedvej N II, ca. 25 km syd for Gerona, ser man for sig en særpræget bygning indeholdende hotel og restaurant, med navnet ,Hostal del Rolls". Har man interesse for gamle biler, bør man stoppe, for på dette sted er ,Museo del Automovil Claret" beliggende.
   De udstillede køretøjer, i alt ca. 25, er opstillet i en lille hal og langs landevejen, det sidstnævnte arrangement tjener som blikfang for at fremme omsætningen i restauranten, da en del af de forbikørende turister naturligvis må tilfredsstille
deres nysgerrighed, 

 

men kun få besidder mere end overfladisk interesse og begiver sig ind i udstillings hallen.
   Samlingen, der hovedsageligt består af Senor Clarets egne vogne, samt en del lånte køretøjer, indeholder blandt andet 2 Bugattier, 3 Hispanoer, en DonnetZedel 1923 og en Rolls Royce 1918.
   I udstillingshallen, hvis vægge er dekoreret med en del Grand Prix plakater fra Fangins dage, er der også gamle reservedele at studere, men midt i det hele sås f. eks. et mammutdæk årgang 1966, hidrørende fra Graham Hills Indy racer.

 

Går man udenfor, vil jeg nok tro, at en del DVK medlemmer kunne høste nogle brugbare stumper, blandt et væld af mekaniske dele, der ligger spredt mellem pinjerne bag bygningerne.
   Senor Clares er næsten altid at finde i nærheden, men ellers forefindes opsyn eller lignende ikke., f. eks. opkræves entreen ved hjælp af en lerskål, der er placeret ved indgangen til den lille hal, og man betaler efter behag.
   Som regel er antallet af besøgende yderst sparsomt, så disse forhold bevirker, at man kan gå rundt i fred og hygge sig, uden den sædvanlige kødrand, der normalt omgiver et attraktivt køretøj.
   FDM har udarbejdet en liste over museer i Europa, og efter det medfølgende kort at dømme figurerer samlingen som nr. 38, men er opført i listen som ,Museo Automobile Cataluna".
   Nogle af DVKs medlemmer er uden tvivl bekendt med museet, da Senor Claret fortalte, at han før havde været i kontakt med, og havde haft besøg af DVK medlemmer. 
                                                
P. Murmann.

Generalforsamlingen
Generalforsamlingen blev holdt for fuldt hus i Trafik-Historisk Museums cafeteria på Pedershvile. Der var anledning til at konstatere, at selve museets udstilling har fået en gevaldig ansigtsløftning, der er al mulig grund til at anbefale medlemmerne at besøge museet. Mens generalforsamlingen stod på, drønede en nyerhvervelse, en åben todækker Tiger Moth flyvemaskine, flere gange hen over Pedershvile, så nogle af deltagerne i generalforsamlingen ikke kunne modstå fristelsen til at gå udenfor for at kikke.
   Formanden, Erik Vagn Jensen, aflagde

 

beretning. Nettotilgangen af medlemmer var i 1968 næsten dobbelt så stor som i 1967, nemlig 62 medlemmer mod 35 i 1967. Ved årsskiftet 1968/69 havde klubben 396 medlemmer (334 forrige nytår). Der var i 1968 86 indmeldelser, 7 udmeldelser, ét medlem døde og 16 blev slettet på grund af restance.
   Formanden omtalte kort mødevirksomheden, bladet, sektionsarbejdet – og nævnte, at vi i mange år har manglet en Ford T sektion. Han opfordrede en Ford T mand til at melde sig og tage initiativet til en sektion. Vagn Jensen efterlyste en mere klart defineret løbskomité. Forholdet til andre, kollegiale klubber, er ved at gå ind i en bedre fase. Der har været venskabelig brevveksling med den ny formand for Dansk Vintage Motor Club. Bestyrelsesmøderne holdes i henholdsvis Århus og Kalundborg, eller der holdes lokale møder og referater udveksles.
   Vagn Jensens beretning blev suppleret med nogle praktiske oplysninger af næstformanden, Bent Mackeprang. Mackeprang nævnte, at de københavnske møder i Frederiksberghallen er godt besøgt og der har i den forløbne sæson været lysbilleder, film og foredrag. Højdepunktet, Alfred Frydenbergs foredrag om, da han arbejdede i 12 år på Anglo Dane fabrikkerne, blev optaget på bånd.
   Det internationle forbund, FIVA, virker i øjeblikket kun som en klub, der sikrer koordinationen af løbsdatoer. I de tilfælde hvor der, for at man kan deltage i et udenlandsk løb, kræves at man er medlem af en klub, som er tilknyttet FIVA, er det den billigste løsning at melde sig ind i den svenske Automobilhistoriska Klubben. Det koster skr 35.
   Et tilbud om billigere trykning af bladet har været undersøgt (og blev forka-