Bilhistorisk Tidsskrift    1969 nr.  20     side  26 & 27

  

 

stel). Der er bevilget penge til adresseplader.
   Forsikringsordningen har knap 50 medlemmer – vi skal som bekendt være 100 for at være en selvstændig klub. Der er desværre kun to jyske medlemmer – det undrer fordi det er en forsikring, der gælder hele landet og er så fantastisk fordelagtig. (Se oplysninger andetsteds i bladet).
   Mackeprang bad alle om at sende kortene til statistikken ind, uanset om de havde biler eller ej, så skrivelsen til finansministeriet om vægtafgiften kunne gå af sted inden sagen rigtigt kom til behandling.
   Biblioteksordningen accellererer lidt langsomt, men reproduktionstjenesten som er startet viser sig at fungere glimrende. Alle kan sætte sig i forbindelse med Mackeprang eller Riisager og høre, om der kan skaffes noget. På grund af dårlige erfaringer udlånes klubbens materiale ikke direkte.
   Efter klubbens love har medlemmerne ikke lov til at hjælpe vogne til udlandet, men for at vi ikke skal blive mødt på lignende måde i udlandet, vil man prøve at komme ind på byttehandler, så vi ikke mere er så afvisende, men til gengæld forlanger et bytteobjekt.
   Der har været forhandlinger med toldvæsenet om at kunne få papirer til danske biler, som fx. findes på huggerpladser uden papirer. (Se andetsteds).
   Nummerpladeordningen vil blive søgt udvidet. Mackeprang er i forbindelse med justitsministeriet og vil forsøge at få fyrreårsgrænsen rykket frem.
   En international bladudveksling er under udvikling. Vi må prøve at få en til at tage sig af en bulletin på basis af de udenlandske blade.

 

Medlems- og vognfortegnelsen skal komme i år, der kan ikke siges noget om tidspunktet, man kan stadig nå at sende oplysninger til Riisager.
   Der er undersøgelse i gang med henblik på at fremstille knaphulsemblem, blazer-mærke, postkort, transfers og lignende. Et sølvemblem med emaille med klubbens mærke vil kunne fås for omkring 10 kroner, hvis man sætter en produktion på mindst 100 i gang.
   Vagn Jensen takkede Mackeprang for hans store arbejde i årets løb.
   P. E. Hansen mente, at den manglende tilslutning til forsikringerne i Jylland skyldtes manglende orientering. Der blev lovet en ny artikel i bladet om emnet.
   Harup efterlyste et ordentligt medlemskort – i udlandet er det lidt flovt bare at vise den krøllede talon fra girokortet frem.
   Mejer Larsen, som selv var en af de første, der tilbød materiale til kopieringstjenestens pulje, opfordrede andre medlemmer om at gøre det samme, og fortælle Riisager, hvad de har af instruktionsbøger og lignende, så han ved, hvor der er materiale at låne til kopiering.
   Derefter blev bestyrelsens beretning enstemmigt godkendt. Beier fremlagde regnskabet. Det blev også godkendt.
   Forslaget til ændring af lovenes paragraf 8 stykke 4 blev vedtaget med 33 stemmer for og 5 imod. Men da jastemmerne ikke repræsenterede mindst en over halvdelen af medlemstallet, skal forslaget endeligt godkendes på en ekstraordinær generalforsamling, hvor det kun behøver to trediedeles flertal. Kontingentforhøjelsen til 50 kroner kunne derimod efter lovene vedtages med det samme, Beier mente, de 50 kroner vil være tilstrækkeligt de næste to-tre-fire år.

 

Ole Mørk Lauridsen sagde, at man ikke fik ret meget andet end bladet for kontingentet — det havde blandt andet undret ham, at klubben ikke kunne skaffe procenter fx. ved køb af værktøj. Det blev der talt en del frem og tilbage om uden at der kom nogen klaring over problemet. (Det vides dog at vi faktisk kan få rabat visse steder mod forevisning af medlemskor'e, men man må vist føle sig for). Ole Lauridsen nævnte at der på Polyteknisk Læreanstalt er en autogruppe på cirka 500 medlemmer under dannelse. For et årligt 'kontingent på 50 kroner får medlemmerne af denne gruppe adgang til et Værksted med fem grave og værktøj og dele med normal mekanikerrabat.
   Henning Andreasen gjorde opmærksom på, at man ikke kan danne værksted på samme måde i en veteranbilklub, fordi vognene skal stå der i lange tider, ja flere år.
   Niels Jonassen mente, at det burde være en af bestyrelsens opgaver at udvirke rabatter til medlemmerne. Det er det i en lang række motorklubber både her og i udlandet.
   Kontingentforhøjelsen blev enstemmigt vedtaget.
   På valg var Fl. Sørensen, P. E. Hansen, Hoffmann og E. F. Jacobsen. Hoffmann ønskede ikke genvalg. De øvrige blev genvalgt. Nyvalgt blev Henning Fast og Dennis Hebsgård. Revisorerne Schouboe og Harup blev genvalgt.
   Som sædvanlig bestred Beier dirigenthvervet på rutineret vis.
   Igen i år kunne man glæde sig over at se en gruppe fynske og jyske deltagere i generalforsamlingen. Det bliver spændende om lige så mange sjællændere kan finde til Jylland, når generalforsamlingen skal holdes der næste år.                                    or


 

I forrige nummer af Bilhistorisk Tidsskrift omtaltes restaurering af led- og stangforbindelser i styretøjet. Styrehuset med sin mekanisme til bevægelse af disse led- og stangforbindelser vil derfor være naturligt at betragte som det næste objekt for omtale.
   Der findes mange forskellige konstruktioner af styrehuse, hvorfor det i det følgende vil være nødvendigt at generalisere så meget som muligt. I det væsentlige kan konstruktionerne deles op i 3 hovedgrupper inden for hvilke et utal af afarter findes. De 3 hovedgrupper er følgende: 1) Snekke og snekkehjul, 2) skrue og møtrik og 3) tandstang.
   Fælles for styrehuse, af hvilken konstruktion de måtte være, er, at de omformer den drejende bevægelse fra rattet til en frem- og tilbagegående, der er egnet til at påvirke styreforbindelserne mellem forhjulene. Det siger sig selv, at denne omformning skal foregå så præcist som muligt og så let som muligt. Det er derfor af vigtighed at delene i styrehuset passer nøje sammen og er velsmurte. På gamle biler er det første krav sjældent opfyldt på grund af slitage.
   Denne slitage viser sig først og fremmest ved, at rattet kan drejes et større eller mindre stykke uden at forhjulene følger med. Før man nu begynder at skille styrehuset ad med restaurering for øje, må man undersøge af hvilken konstruktion det er, og så nøjagtigt som muligt bestemme, hvor sliddet forekommer. Navnlig ved konstruktioner af gruppe 1 og 2 er