har siden igennem mange år prydet køleren på Citroënbilerne.
   Tidligt indså han massefremstillingens store fordele og dens muligheder inden for bilfabrikationen.
   Resultatet kom i 1919 og blev den nævnte 4-cyl. Type A, der vel ikke var nogen skønhed — selvom vi vel synes det i dag, men det var en ærlig og næsten uopslidelig bil, hvilken sidstnævnte kvalitet i høj grad kom til at præge den lange række af Citroënmodeller, der fulgte i årene derefter.
   Medens produktionen af de baghjuls-trukne modeller stod på, tumlede Andre Citroën allerede i slutningen af tyverne med den tanke at bygge „fremtidens bil".
   Målet var en bil, der skulle kunne købes af det store publikum, kunne transportere 4 personer med komfort og sikkerhed med en hastighed på 100 km i timen, og hvis benzinforbrug skulle ligge på omkr. 10 liter pr. 100 km. Også tanken om at denne bil skulle være forhjulstrukken havde tidligt fascineret Andre Citroën. Forhjulstrækket var på de tider allerede med held lanceret på flere bilmærker.
   Resultatet heraf blev den umådelig populære 7 CV ,Traction Avant", 4 cyl., der blev præsenteret for publikum i april 1934. Det var en bil af hidtil uset konstruktion. Den havde helt nye linier, var den første vogn i Europa med selvbærende karrosseri, var forhjulstrukken og havde dertil helt imponerende køreegenskaber.

Et par måneder senere fulgte 11 CV „normale" og „legere". Biler af samme udseende som 7 CV, men med større dimensioner.
   Såvel 7 CV som 11 CV fremstilledes som berline, som cabriolet og som coupe-modeller til og med 1939, hvor den anden verdenskrig satte en stopper for produktionen.
   For helhedens skyld skal det med her, at Citroënfabrikkerne gennem flere år havde forsøgt at fremstille en ottecylindret Citroën med en motor, der var sammenstillet af to 4 cyl. il CV blokke. Forsøget mislykkedes delvis, selvom der i 1937 fremkom i alt 20 8-cyl. cabriolet-biler, men forsynet med en Ford V 8 motor.
   Derimod præsenterede Citroën i 1938 den 6-cyl. „15 Six" tiaction avant, en prestigeberline med en 3-liters motor, der gav vognen en tophastighed på over 150 km i timen.
   Produktionen af Citroënbiler blev genoptaget i 1945, men den omfattede da kun 11 CV berline og 15 Six. Produktionen af 15 Six sluttede i 1955 — den blev i 1954 produceret med hydropneumatisk baghjulsaffjedring — medens fremstillingen af il CV berline først sluttede så sent som i 1957, på hvilket tidspunkt den avancerede Citroën DS 19 allerede i 2 år havde været i produktionen.

Alle, der omgås gamle biler har større eller mindre værktøjssamlinger til brug ved restaurering eller almindelig vedligeholdelse af det kære køretøj. En væsentlig del af værktøjskassens indhold er nøgler og skruetrækkere, hvis fælles funktion er at dreje bolte, møtrikker eller skruer. Vel findes der andre værktøjer, hvormed man kan spænde eller løsne en møtrik: rørtang, polygribtang, ja, sågar hammer og mejsel. Men for ,veteranbilfolket" bør det være værktøjer, der kun tages i brug, når en genstridig møtrik skal fjernes og derefter kasseres.
   Af gruppen spændeværktøjer er nøglerne den mest komplicerede. Lidt af en jungle for uindviede, men ganske simpel, når man sætter sig ind i de gældende normer.
   Bolte og møtrikker anvendt i automobilfabrikation er for størstedelens vedkommende forsynet med sekskanthoved. Derfor omtales kun nøgler til sekskantformen i det følgende.

Der findes tre nøglesystemer: Metrisk, Amerikansk (SAE) og Engelsk (BS).
   Metrisk system anvender hele mm, amerikansk og engelsk henholdsvis brøker og decimalbrøker af eng. tommer. (i eng. tomme = 25,4 mm, og kun den eng. tomme bruges inden for maskinteknik, i modsætning til træfagene, der bruger danske, svenske osv.)
   Som det fremgår af tegningen er metrisk og SAE systemerne indrettet således, at møtrikkernes nøglevidde måles i mm og tommer, og disse mål refererer til nøglernes mærkemål. Ved BS systemet måles boltegevindets yderdiameter i brøker af tommer og nøglen mærkes med dette dia-metermål, selv om nøglevidden vitterlig er større. For at skelne SAE og BS-nøglerne er BS-nøglerne mærket ,BS" og „W". „W" refererer til Old Whitworth Standard.
   Umiddelbart skulle man tro, at SAE-møtrikker kunne drejes med BS-nøgler, idet begge systemer er tommesystemer. Men her er englænderne igen anderledes, da BS-sekskanter — og dermed nøglerne — fremstilles efter decimalbrøkmål af tommer.
   Alt efter automobilfabrikat må man anskaffe de rigtige nøgler. Alle biler fra
                                        (fortsætter side 33)