|
Erik Dinerens Alvis Speed Twenty ved starten fra GASA's hal.
Egeskov 1969
Vor Egeskov reportage er i år mest lagt an på billeder, men vort medlem
Karl Moes har nedfældet nogle linjer om begivenheden som den tog sig ud for en, der deltog for første gang
i et veteranbilløb som passager. Flemming Sørensens dommerberetning bygger på erfaringer fra mange løb,
men er nedskrevet kort efter Egeskovløbet og gennemlæst og bifaldet af hans kolleger i dommerkollegiet ved
denne lejlighed, Bent Mackeprang og Åge Louring.
Egeskovløbet var en stor oplevelse. Vi blev afhentet i det lille
Vænge — naboerne hang ud af vinduerne, senere gik rygterne, at kongen havde været her — ja, men
det var nu E. Suenson og fru Maren. Interessant er det pludselig at føle bilkørsel på en anden
måde, man nyder udsigten, det smukke landskab, man befordres harmonisk afsted og har endog lyst til
at |
|
tale med sine medpassagerer, noget jeg ellers hader, vel på
grund af fart og trafik. Løbet var præget af god stemning, og man følte stor beundring over, at alt
klappede trods det anselige antal deltagere.
Jeg gnaver dagligt i disse kæmpeagurker og kommer til at tænke på gartnerne i Odense — er
der mon noget om, at kvælstoffet fra vor udstødning skaber bedre |
|
|
v ækstbetingelser for agurker, eller er disse mennesker blot
smittet af veteranbilbacillen — forbavsende flot var arrangementet jo.
Vi nød dagen, og der var kun få spørgsmålstegn så som: Var orienteringsløbet ikke
lidt ensformigt til sidst — kunne man ikke have undværet de 2 sidste sider? Man ville nyde de
smukke distancer mere, hvis man varierede med større landskabelige kendingsmærker. Burde de store
vogne ikke have et forspring ved manøvre-prøverne? Var det ikke en idé at præmiere de udenlandske
vogne lidt bedre, så de kom til flere løb i større antal og i bedre vogne?
Til slut en tur i parken i den lune sommernat, månen kastede sit klare lys over
slottets røde murværk, som kontrast festlarmen, dette i forening mindede om, at familien på Egeskov
ikke bare værner om, eller lukker sig inde på sin gamle, smukke vandborg, men også forstår at dele
skønheden med andre, give stedet liv, ved at gøre så god en fest.
Karl Moes.
Resultater:
restaurering, klasse I (indtil 1920):
1. Carl Johan Larsen, Citroën A
2. Th. Larsen, Citroen 10 HP Sports Torpedo
3. Dennis Hebsgård, Bugatti type 13
restaurering, klasse II (indtil 1930):
1. Ib Wiboe Hansen, Rolls-Royce Phantom I
2. Knud Erik Guldager, Ford T
3. A. M. Nielsen, Ford A
restaurering, klasse III (indtil 1940):
1. Arne Mehlsen, Ford A
2. Kaj Bach, Rolls-Royce 20/25
3. Ejnar Kornerup, Mercedes-Bent 230B
|
|
Concours d'Elégance:
1. John Arendtsen, SS100
2. Einar Lund, Norge, Lancia Lambda
3. Th. Larsen, Citroen 10 HP Sports Torpedo
Ladies' Cup:
Ingelise Schouboe, Austin Seven
Rolls-Royce ærespræmie:
Kaj Bach, Rolls-Royce 20/25
Egeskov Veteranmuseums vandrepræmie:
Carl Johan Larsen, Citroën A
Løbspræmier, klasse I:
1. Ib Jacobsen, Ford T
2. C. Jensen, Ford T
3. Th. Larsen, Citroën 10 HP Sports Torpedo
Løbspræmier, klasse II:
1. Asger Steen Andersen, Fiat 525
2. P. Prøvegård Christensen, Citroën B14 D.
3. Rohrbeck, Ford. A
Løbspræmier, klasse III:
1. Jesper Hermann, Morris 8
2. N. E. Crone, Morris 8
3. George Greibe, Morris 8
Dommerberetning
Efter at have været i dommerkomiteen for bedømmelse af restaurering og vedligeholdelse af de
deltagende køretøjer i flere danske veteranrallies, sidst Egeskov-løbet, er jeg kommet til den
erkendelse, at det er nødvendigt med lidt oplysning om hvilke kriterier dommerne lægger til grund
for bedømmelsen.
Det kan naturligvis diskuteres hvilken form en ,concours" som de afholdte skal have,
idet disse bedømmelser ofte, efter min mening lidt misvisende, kaldes concours d'élégance. Det
misvisende ligger i, at man i tyverne og trediverne afholdt
|
| |