Bilhistorisk Tidsskrift  24/1970    side 8

modtage genvalg. Fra bestyrelsens side havde man ønsket at opstille E. Suenson. Dette havde sin begrundelse, idet Suenson havde indvilget i at overtage kassererjobbet efter Beter, som mente han havde aftjent sin værnepligt og ønskede at gå af. Fra P. E. Hansen blev N. H. Pedersen opstillet. Da der var plads til begge ville der altså ikke blive tale om kampvalg, så var spørgsmålet blot, om nogle af de opstillede havde gjort sig så ufordelagtig bemærket, at de ikke ville blive valgt. Det skete ikke. Bortset fra et enkelt medlem, der harcellerede over, at ikke alle de op' stillede kandidater var til stede, gik afstemningen gnidningsfrit.
  Begge revisorer blev genvalgt.
  Og så sluttede Beter generalforsamlingen med sin klassiske bemærkning: „Da der ikke er flere punkter på dagsordenen og da der ikke er noget punkt, der hedder eventuelt, slutter jeg hermed generalforsamlingen."
  Herefter holdt Mackeprang et lille orienteringsforedrag angående klubbens forsikringsordning i Assurance Instituttet (A. I.) Det gik under den efterfølgende diskussion op for de østlige medlemmer, at en del af trægheden i medlemstilgangen fra Jylland nok skyldes, at Dansk Autogruppeforsikring har vist en vis aktivitet vest for

Storebælt. Under diskussionen blev det dog klarlagt, at
   1) Dansk Veteranbil Klub er alt for lille til at have to gruppeforsikringer løbende i to forskellige selskaber og samtidig kunne opnå et antal forsikringstagere i begge selskaber som muliggjorde tilbagebetaling af en del af præmien.
  2) Dansk Autogruppeforsikring kræver 200 forsikringstagere for at kunne danne en selvstændig gruppe med mulighed for refusion. A. I. kræver 100 forsikringstagere.
   Flere andre spørgsmål vedrørende forskellen mellem de to selskaber var til debat, men kunne af tekniske grunde eller rettere mangel på viden om samme ikke afgøres.
   Det kan herefter konkluderes, at sålænge der ikke viser sig dokumenterede fordele ved at være medlem af Dansk Autogruppeforsikring vil klubben vedvarende støtte gruppeforsikringen tegnet hos A. I.
   Herefter fortsattes mødet på mere uformel vis og ved 18-tiden begyndte de forskellige at tænke på mad. Bestyrelsen forlod Nyborg i samlet trop. Menuen forlyder der desværre ingen oplysninger om. Vi andre havde kun de lunkne fiskefiletter på båden at se frem til.

                                          M. B.-N.

SVEJSEKURSET

Karrosserisvejsekurset, der blev etableret af klubben i Horsens i den forgangne vinter, afsluttedes den 24. marts med en lille sammenkomst, hvor man havde ombyttet svejsebrænder med kniv og gaffel.
  Sjældent har et aftenskole-kursus kunnet opvise en så høj mødeprocent med lærevillige elever, som tilfældet var. Alle har lært at svejse tyndplade, ikke alene at svejse to nye plader sammen, men også at indsvejse et nyt pladestykke i en 40- årig karrosseridel, hvilket er betydeligt vanskeligere. Ligeledes har man prøvet at rette buler, med og uden varmetilførsel, samt udfyldning af „umulige" buler med karrosseritin.
   Den sidste undervisningsaften afholdtes ekskursion til et stort karrosseriartikelfirma, hvor eleverne havde lejlighed til at foretage indkøb af værktøj og materialer, således at pladearbejdet kan fortsætte i diverse kældre og garager.
  Der er ingen tvivl om at kurset genetableres i den kommende vinter, mere end halvdelen af det „gamle" hold har allerede meldt sig til sæsonen 1970/71.

                                      P. E. Hansen.