Bilhistorisk Tidsskrift  24/1970     side 17

  

Thrige

 

 

 

Dennis Hebsgård har lånt os de spændende fotografier på forsiden og disse sider, fra Thriges bilfabrikation i Odense. Om denne fabrikation kan man læse i første bind af Automobilets Historie og Dets Mænd, i Ry Andersens Danske Biler og Motorcykler 1900-1920, og i Ry Andersens artikel om Thriges bivejsvogn i Bilhistorisk Tidsskrift fra september 1966, så vi skal ikke komme nærmere ind på den her, og billederne taler stort set for sig selv. Det skal nævnes, at en del af billederne er fra den gamle fabrik, og andre er fra rytterkasernen som Thrige købte i 1931. Man kan se flere af personbilmodellerne, blandt andre bivejsvognen, og lastbiler, der af ydre ligner De Dion Bouton meget. De chassiser Thrige købte færdige i Frankrig, ligger stablet - og det kunne være interessant at vide hvilken af de anvendte motortyper det er, som ses på et af billederne, og hvilken af chassistyperne det er, som er stillet på kant på et andet. Karetmagerværkstedet på forsiden er fra den ny fabrik, det lille værksted med ovenlys er fra den gamle.