Bilhistorisk Tidsskrift  24/1970     side 29

 

porcelænshovedet, rensede og stoppede vi piberne, og netop på det tidspunkt, da senior havde fortalt sin allermest sjove historie, lod vi en lille nissehue vandre rundt til „stald-penge". Ofte plumpede en hel krone ned (mange penge dengang) i den rummelige lille nisse, var en af gæsterne „fedtet" blev han naturligvis „straffet". En lille klump „tørv" i udblæsningsrøret på hans bil, en ombytning af et par tændrørsledninger, eller en tom blikdunk bunet på bagakslen var nogle få af vore bedste skurkestreger.
   Fra vort kvistvindue kunne vi overse hele gårdspladsen, og når gæsterne i sene nattetimer skulle hjem, stod vi med slukket lys bag gardinet og morede os over vort „offer" - eller ofre - til vi fik ondt i maverne af grin. Dagen derpå blev knap så morsom!

I Odense
   Vi var 3-4 kammerater på automobilfabrikken Thrige, Pjentedams gade, der ofte en lørdag aften begav os på rundtur for at „snakke motor" med de rigtige folk, vi startede gerne med „Motor-Larsen" på hjørnet af Kongensgade og Rugårdsvej, for han havde en ny Ariel T-T model. Motor-Larsen var en flink, lille mand, men

vi drillede ham med hans Ariel, dels fordi den havde sine ventiler „en alen" fra hin- anden, dels fordi den altid blev sidst i væddeløb gennem Kongensgade, når „Motor-Larsen" blev rød i „topstykket", vidste vi, at det var bedst at forsvinde, hvorfor vi skyndsomt drejede om ad Vindegade, hvor der i et vindue stod en splinterny 6 hk New Hudson, og lige over for boede vor primus motor i motorklubben, nemlig „Lille K", alias farvehandler Kahle. Når vi længe havde beundret N-H'en, kunne det ske, at „Lille K" dukkede frem og fortalte os, at så'en en „konemaskine" (sidevognsmaskine) ikke netop var en kanon for os.
  Næ, tå' I u te Joensen på Vesterbro, han laver kanoner, sa'e „Lille K", og naturligvis havde han ret. Hos Joensen „skete" der noget. Altid en travl, idérig og vennesæl person, som byggede fine 2-hjulere med engelske præcisions-motorer i stærke stel og med navnet Trio på benzintanken. I hans lille og hyggelige „tegnestue" med køkken og soveværelse under samme tag, blev det ofte til motorsnak med kaffe og alenlange „brunsviger" til søndagssolen begyndte at titte frem, så fik vi alle pludselig travlt med at blive første mand ved sidste mål: „Fluepapiret" på Nyborg Strand!                            Mr. Norton.

(forts, fra side 11)
   Restaurering, ældre end 1928: l. Sv. Meilby, Ford T 1924, 2. Å. Louring, Ford T 1923, 3. H. Hebsgård, Bugatti 1911.
   Restaurering, 1928-1939: l. H. Mathiasen, Chevrolet 1931, 2. J. Bredstrup, M. G. J. l, 3. P. Fuglsbjerg, DeSoto 1929.
   Henning Fast vandt en ekstra præmie i anledning af at han for første gang mødte i en nypudset vogn (Ford A). Det var en bajer og en flaske bonevoks.

HVEM KAN HJÆLPE?
   Den kendte britiske bilhistoriker og forfatter af bilbøger Michael Sedwick har bedt om hjælp i forbindelse med arbejdet på en ny stor bog om Fiats historie. Det drejer sig om de danske importtal fordelt på bilmærker i årene mellem de to verdenskrige. Altså 1919 til 1940. Desuden om hvilke Fiat-modeller der blev forhandlet herhjemme i samme tidsrum og præcis i hvilke år de enkelte modeller blev solgt. Endelig om der blev fremstillet særlige modeller (karrosserier) til det danske marked (eller i Danmark).
   Skulle nogen være i stand til at bidrage til besvarelsen af et eller flere af disse spørgsmål (fx ved hjælp af prislister og kataloger fra tiden) hører O. Riisager meget gerne nærmere.