Bilhistorisk Tidsskrift  25/1970    side 13

 

Typ 230 Cabriolet B 1938 (W 143). Til- hørte Ole Sarvig.

   Det kan ikke forbavse, at Daimler-Benz fabrikkerne var et af de allieredes mest eftertragtede mål under krigen, og ved dennes afslutning viste det sig da også, at ødelæggelsernes omfang antog følgende overvældende dimensioner: Berlin-Marien- felde var totalt udslettet, Sindelfingen 85% ødelagt, Gaggenau 80 7r, Stuttgart- Untertürkheim 70 % og Mannheim mindst med „kun" 20 %. Dette er ret chokerende tal, og efter et møde fastslog direktionen, at Daimler-Benz var ophørt at eksistere i 1945.

 

Denne erklæring viste sig heldigvis at være lidt overilet, for allerede i 1946 kunne et mindre antal vogne leveres til politi og hospitaler o.s.v. Årsagen, til at en sådan kraftanstrengelse kronedes med held, skal uden tvivl søges i, at man valgte at genoptage produktionen af Typ 170 V, en af førkrigstidens populæreste modeller, leveret i over 70.000 eksemplarer op til 1942.
   Successen blev hurtigt fulgt op, endog med en forbedret Typ 170 S, og snart kunne almindelige personvogne og selv cabrioletter leveres. Samtidigt arbejdedes der på to nye 6-cylindrede topventilede modeller.

på 2,2 og 3 liter, og efterhånden måtte den noget forældede 170 S udgå i 1955 med Typ 170 S-V, en kombination af tiloversblevne 170 V motorer og chassiser med 170 S karrosserier.
   I efterkrigsårene dukker i øvrigt for første gang de små bogstaver i tilslutning til typenavnene op som betegnelse for videreudvikling af den pågældende type f. eks. Typ 220 a (som altså ikke bør for- veksles med 220 cabriolet A!). Foruden førkrigstidens bogstaver finder vi med indsprøjtningsmotorens udbredelse bogstavet E (Einspritz) i f. eks. 220 SE. Man er dog

ikke konsekvent her, idet flere typer uden tilføjet E har haft indsprøjtningsmotorer. I et enkelt tilfælde har desuden bogstavet R været benyttet i betydningen Rennwagen (væddeløbsvogn).
   For ikke at blive udsat for alt for mange angreb gør jeg opmærksom på, at der i hele denne gennemgang kun er redegjort for de kommercielle typenavne, således at de ofte modstridende betegnelser for forsøgskøretøjer og prototyper ikke er medregnede.
   For en ordens skyld bør vel også lige til slut nævnes fabrikkens interne typebe-