Bilhistorisk Tidsskrift  25/1970    side 20

 

Austin - besøg

    Medlemmer af en af de mange britiske Austin Sevén klubber, The Pre-War Austin Seven Club, var i slutningen af juli og begyndelsen af august på tur i Danmark og Sverige, arrangeret af Hans Sørensen. Briterne havde station på campingpladsen i Holbæk, desværre i en af sommerens vådeste perioder. Som man ser på et af billederne havde en af dem særligt garagetelt med. Den 29. til 31. juli var der udflugt til Sverige, til Smålands Bilmuseum (hvor formanden Barr kom for skade at sælge sin Swallow roadster) og til vort medlem Melcher Ekstremer, der giv middag og fremviste sine vogne. Derefter besøg på Danmarks Tekniske Museum, hvor den store oplevelse for briterne var at Hammelvognen blev startet op. Helsingør Austin var vært med drinks og røgvarer. Så besøg i Hans Sørensens egne Austingarager i Frederiksværk, med spisning, sang og spil og hyggeligt samvær.   2. august skulle der være besøg på Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Hans Sørensen havde tilsagt danske austinister for at de kunne se de britiske vogne, men det måtte i sidste øjeblik henlægges til campingpladsen i Holbæk, og snart efter gik turen til Fyn, hvor der var besøg hos Austin-forhandler Ottesen i Nyborg.   3. august var Austinimportøren, De Forenede Automobilfabrikker, vært ved en middag og omvisning på virksomheden. Derefter var et hold på H. C. Andersen Museet og et andet på Egeskov. Tilbage til overnatning i Kerteminde, hvor vognene blev fremvist på torvet og fremkaldte trafikkaos.

Billedet til venstre: Austin-importøren Busk-Rasmussens Austin 1926 (Fotos: Hans Sørensen).