Bilhistorisk Tidsskrift  25/1970    side 31

  
  LAKTRANSFERS.
STOPLYGTEGLAS
MM.

   Medlem Henning Bach Sjøgren er af profession serigraf - silketrykker - og som det ses af en annonce i dette nummer tilbyder han fremstilling af laktransfers ogskiltearbejde på biler. Med den serigrafiske teknik kan der trykkes på alt plant: papir, pap, glas. træ, metal og stof, og der kan fabrikeres transfers, både gammeldags skydetransfers og moderne selvklæbende vinylfolier.
  På sin egen Chevrolet 1930 har Sjøgrensat den originale sardindåselygte centralt i reservehjulet. Glasset er rødt celluloid, men oprindelig har stoplyset lyst STOP med røde bogstaver. Det er ret håbløst at skaffe et af de gamle glas i god stand (de falmer nemlig), så Sjøgren fabrikerede et gennemsigtigt klæbetransfer som blev sat på indersiden af glasset. Resultatet er at man ikke kan se forskel på det ny glas og de originale når det er monteret og lyser. Det er ikke sikkert at STOP-lyset kan godkendes, men da der er tre stoplygter på

vognen (den originale i midten hvor den hører hjemme og to ny i siderne) kan det sikkert gå an.
   Serigrafi kan som sagt bruges til trykning af laktransfers til fx. motorcykeltanke, men det vil også være muligt at reproducere instrumentskalaer, vimpler, skilte etc. Interesserede kan kontakte H. B. Sjøgren.

EN UDMELDELSE
   Preben Pedersen, Ballerup, har meldt sig ud. I det år han var medlem nåede han på forskellig vis at komme i berøring med mange i klubben og det er derfor på sin plads at nævne at Preben Pedersen selv i sit brev om udmeldelsen skriver: „Jeg mener at den reservedelsformidling jeg har forsøgt at foretage har skabt en sådan „bad-will", at jeg anser det for nytteløst at deltage i klubbens aktiviteter." Vi afstår fra kommentarer. 

KASSERSKIFTE
Efter adskillige års tro tjeneste har H. J. Beier overgivet kasserererhvervet til Ebbe Suenson, der i denne egenskab har adressen Dantes Plads 3, 1556 V og telefon (01)141410. Bestyrelsen har endvidere besluttet at sløjfe sekretærposten.

        36 VOGNE SÆLGES
Af følgende vogne kan nogle hurtigt blive køreklare, andre er mere egnede til reservedele: Ford T 1927, Ford A 1929, 3 stk. Ford A 1930, Ford V8 1932-33, Marquette 1930, 2 stk. Chevrolet 1928 plus et karrosseri, Chevrolet 1930 2-dørs, Chevrolet 1931 2-dørs, Chevrolet 1935 2-dørs, Chevrolet 1939 4-dørs, 2 stk. Opel 1.2 L 1932-33 plus et 1933-34 karrosseri, Opel 1.8 L 1932 4-dørs, Opel 1.1 L P4, 2 stk. Opel Six 1935-36, 5 stk. Opel Olympia 1936 og 1938-39, 5 stk. Opel Kadett 1937-38-39, Opel Kadett 1937 cabrio, 3 stk. Opel Super Six 1937-38, 2 stk. Opel Kapitän 1939 4-dørs, Opel Kapitän 1939 2-dørs. Detaillerede oplysninger om disse vogne ved henvendelse til
             V. Holm Jensen
            Nyborgvej 240-254,
            5000 Odense, (09) 12 13 14.

            CHEVROLET 1930 
coach, sælges billigt. Ny dæk, nyt batteri, motoren istandsat og den originale lak pæn. Indtrækket hullet og fjedrene skal bankes op, men der er ny bremsebelægninger. Vognen står ved holdeplads 39 hos:
               B. Mathiesen,
               Ellebjergvej 10, 2450 SV,
               VAlby 6018.