|
omspundne dampvogn fra det 17. århundrede er et stykke legetøj eller en rigtig bil!
Det står imidlertid fast, at der fandtes rigtige legetøjsbiler allerede fra omkring
1900. Især var det de tyske legetøjsfabrikanter — udtrykket „Nurnberg-kram" er vel ikke gået
helt af minde - der greb denne nye mulighed for at lave spændende legetøj. Navne som KBN, Lehmann, Bing,
Märklin med flere blev berømte på dette felt - flere af dem kendes endnu i dag.
Datidens legetøjsbiler var kvalitetsarbejde, forarbejdede i svær blikplade - „tinplate"
- der blev presset og udstanset, derefter smukt dekoreret og stafferet, i håndmaling eller litografi. De
fleste ting er meget store, ofte med en indviklet optræksmekanisme, men sjældent modeller af noget rigtigt
køretøj - sådanne kom vel først frem efter l. verdenskrig, hvor de franske fabrikater -
Roitel-Rossignol, JEP, Jouets André Citroën - blev førende.
Det er muligvis en overraskelse for mange gammelbil-entusiaster at høre, at Citroën også har
lavet legetøjsbiler. Det var en af André Citroën's ideer, at kendskabet til hans produkter skulle
udbredes selv til børn, de fremtidige købere af rigtige biler — han skal engang have sagt, at de første
ord. et barn kunne sige, skulle være |
|
„Mama. Papa - et Citroën". Derfor fremkom fabrikken i 20'erne og 30'erne med
modeller af hver eneste Citroen-type - varierende fra store pedal- eller elektromotor-drevne børnebiler til
skalamodeller i 1:43,5 i den særegne „platre et farine"-teknik - dvs. nærmest gibs-støbte
modeller.
De mest berømte blev dog en serie modeller udført i blikplade, i skala omkring l: 10. Her
findes samtlige datidige Citroën-personvogne, inclusive specialvarianter som B2 „Kegresse"
bæltebilen. Den sidste var en „Traction" 7 CV fra 1934 - da Citroën-fabrikken kom under Michelins
kontrol, standsedes fabrikationen af legetøjsbilerne. Men de store „tin-plate" Citroën'er æres
stadig højt for deres meget fine udførelse, med mange af de detaljer, der ellers først er fremkommet på
det sidste decenniums legetøjsbiler.
De første modelbiler af den i vore dage mest populære type - den sprøjtestøbte model af
zinkgods, i varierende skalaer fra 1:25 til 1:100 - dukkede imidlertid op allerede i 1911. Det var det
amerikanske fir-
Side 16: Teknos Falck-biler.
Til højre: Zinkstøbt Märklin 1938 Adler 2.5 l „Dråben", Triang Minic Daimler 1936 og
zinkstøbt Dinky Toys Rover Streamline coupé 1934. |
|
|
|