Bilhistorisk Tidsskrift  27/1971    side 19

 
 

TIL ADVARSEL
   En mærkværdig affære har fundet sin afslutning ved vestre landsret. I 1966 var en ung dansker som er bosat i Gøteborg så dumdristig at stille en Ford A roadster fra 1929 ind til et firma i Jylland og bede om at få vognen totalrenoveret. Vognen blev restaureret og har da også siden vundet førstepræmier i Sverige. Men da vognen var klar i sommeren 1969 lød regningen på 35.389 kroner og det nægtede ejeren at betale, blandt andet med henvisning til at vognen var lovet færdig før.
   Ejeren havde allerede betalt de godt 19.000 kroner og ville ikke betale mere. Han mente værkstedet havde skrevet for mange timer på. Landsrettens kendelse gik ejeren imod, han fik kun godskrevet 250 kroner. Han blev dømt til at betale resten, plus renter og 3.500 kr. i sagsomkostninger.
   Denne sag bør tjene til skræk og advarsel. Sørg altid for at få skriftligt tilbud på større arbejder, der udføres ude og vær mere end forsigtig med at give carte blanche.
   Et DVK-medlem, der dels er Ford A- kyndig, dels i sit daglige arbejde gennem mange år har beskæftiget sig med kalkulationer i bilreparationsbranchen, har haft lejlighed til at se den omtalte vogn før

og efter restaureringen. Efter vor eksperts mening er det ikke nogen særlig enestående restaurering og med grundige kalkulationer kommer han til et beløb, der i hvert fald ikke er højere end 10.000 kroner. Muligvis havde vognens ejer ikke en sådan ekspertbistand til rådighed i retten, under alle omstændigheder blev det altså en særdeles bekostelig sag for ham, og spørgsmålet er om ikke det samme er sket andre steder for folk, som blot ikke har villet stå ved offentligt, hvor uforsigtige de har været og derfor har betalt uden at kny.

LÆSERBREV
Som det jo er alle „aktive" veteranbilfolk bekendt, er der til hvert løb en bedømmelse af de fremmødte (fremkørte) biler. Bedømmelsen er hver gang det store samtaleemne blandt deltagerne, hvem mon der nu får restaureringspræmien ? Dommerne prøver efter bedste evne at bedømme de fremmødte vogne, og håber så på at deres afgørelse holder når man går vognen efter i sømmene.
   Ingen er vel misundelige på det arbejde de udfører, for der er ingen tvivl om, at

der til tider kan være modstridende opfattelser af de „udstillede" genstande.
   Nå, men der må jeg lige sige en ting, som sikkert har ligget mange på sinde, der er sgu' ikke noget, der er mere nedslående og deprimerende, end at man gang efter gang møder op og ser at det er de samme mennesker med den samme bil, der får præmie, skønt det bliver sagt, at præmien tilfalder NYRESTAUREREDE biler.
   Personlig vurdering. Man må, hvis man fortsat vil have at folk skal møde op til løbene, ændre signaler, og samtidig vil jeg gerne opstille et forslag om man ikke for fremtiden kunne tænke sig at fremkomme med resultatlisten til samtlige deltagere, evt. tilsendt efter et par dage, for selv om man er blevet nr. 17 af 18 deltagere, er det meget rart at få at vide nr. 18 er udgået. Lidt mere åbenhed om bedømmelserne er ønskeligt.
   Et par spørgsmål:
   Har „Ford A" sektionen opgivet „den ulige  kamp"?
   Er der mulighed for at man i næste nummer fik en løbskalender for ind- og udland ?
   Hvordan går det med det „synsnævn" man har talt om, og rost Københavns Ford „A" Klub for?
                                       Bjørn Emcken