Bilhistorisk Tidsskrift  27/1971    side 28

   NY RESERVEDELE BYTTES EVT.
                       SÆLGES: 
Kron- og spidshjul til Chevrolet 1926-28 nr. 71-8185, kron- og spidshjul til Chevrolet 1929 nr. 73-8339, kron- og spidshjul til Chevrolet 1930-32 nr. 73-8351, takt- hjul til Ford A, baglygteholdere til Ford A, vandpumpe til Ford V8 1937-48, Deico hovedbremsecylinder l" nr. 5450248. Samt usorterede dele, bl. a. hjulspindler, styretøj sdele, koblinger, ventilfjedre, speedometerkabler, laskebolte og bøsninger, kron- og spidshjul m. m.
          Henrik Houmøller,
      Hadsundvej 86, 9000 Ålborg,
      (08) 12 06 76.

          KOM UD AF BUSKEN! 
Der må være nogen der ved noget om A. J. S. model M2 1929, 2-cylindret. Jeg søger oplysning om farve, instruktionsbog, billeder af cykel og dele, tilbud om reservedele, gamle som ny.
             Jørgen Andersen,
        Danmarksvej 37, 2800 Lyngby,
        (01) 87 86 33.

Det har dog ikke været muligt at få alle punkter på samtlige skemaer udfyldt, men det viser, at man på museet har til hensigt at give publikum en god portion teknisk viden om hver vogn.
   Uanset om man udarbejder og sælger et katalog over udstillingsgenstandene, kunne man ved alle museer ønske sig mere oplysende og inspirerende genstandstekster. Det er overraskende, at man på museer der viser forholdsvis moderne teknik og teknisk udvikling er så tilbageholdende med at omtale konstruktionsdetaljer, konstruktører, håndværkere, fremstillings- og fabrikationsprocesser o.s.v.
   I denne forbindelse ville det også være på sin plads at kritisere den opstilling af køretøjerne, som museerne tilsyneladende traditionelt benytter. Alle vogne er placeret på deres fire hjul på et plant gulv, også selv om det mest interessante ved en eller anden museumsbil er at finde i chassisets konstruktion. Skråparkeringsmetoden er den foretrukne opstillingsform. Det bedste resultat med denne metode har man opnået på Egeskov, hvor vognene er trukket ud på gulvet, bort fra udstillingshallens ydervægge. Der er god afstand mellem vognene, man kan gå rundt om dem, se dem fra alle sider og komme på afstand af dem. Motorcykelsamlingen er imidlertid i stand til 

at spolere det gode indtryk. Maskinerne befinder sig på et afspærre! område i den ene ende af udstillingslokalet, hvor de er anbragt i en komplet uoverskuelig klump. Det er umuligt at studere detaljer, hvilket ellers let lader sig gøre med motorcyklen.
   Næsten på samme uhyrlige facon er flertallet af Ålholms biler opstillet. Vognene står meget tæt i de overfyldte rum, mange af dem kan kun ses lige forfra, der er en del afspærringer, og man kan ikke gå rundt om bilerne. Også Gjern-museet bruger afspærringer, men vognene er til gengæld anbragt i mange forskellige vinkler i forhold til hinanden. Det skaber lidt liv over udstillingen, og man bliver fri for parkeringspladsatmosfæren.
   Som det eneste blandt landets mange bilmuseer har Ålholm produceret litteratur om sit udstillingsmateriale. Det drejer sig om en såkaldt „Bilhåndbog" endda „med fortællende tekst om de udstillede automobilmodeller samt deres historie". Bogen er på op mod 100 sider og den indeholder en del illustrationer. Den bliver suppleret med duplikerede blade således at nyerhvervelserne ret hurtigt kan komme med. Det er et prisværdigt initiativ, tilmed på godt papir, og det ville være synd og skam ikke at påskønne det store arbejde som udarbejdelsen af kataloget utvivlsomt har