Bilhistorisk Tidsskrift  27/1971    side 29

 
 

krævet, men når man nu har valgt at ofre en snes helsidesbilleder på sagen, hvorfor skal så kun 7 af dem være acceptable? Resten af dem er nemlig simpelt hen rædselsfulde. Der er malet bravt med oliefarve på billederne før reproduktionen, så det drejer sig muligvis om dårlige optagelser. Resultatet er at billederne fremtræder som en mystisk blanding af fotografi og tegning. Det er mig også en gåde hvorfor så godt som alle museumsvognene er fotograferet i ubestemmelige ørkenagtige omgivelser, eller i skove, på enge, nyklippede græsplæner eller i pløjemarker. Også omkring århundredskiftet havde man dog veje hvor bilerne kunne køre, det skete vel også nu og da at bilerne kunne iagttages i bymæssig bebyggelse. Det virker heller ikke naturligt, når man på katalogets side 31 ser en Cadillac 1904 uden fører svæver gennem et tåget klitlandskab. Det er i øvrigt kendetegnende for alle billederne at de er mennesketomme - intet levende væsen må ses i nærheden af museumsbilen - en løjerlig kontrast til de gamle (bil)fotografier som i reglen tillige med køretøjet viste ejeren og måske hele hans udvidede familie. Kan det mon tænkes at de moderne veteranbilfotos afspejler en del af vor holdning til gamle restaurerede køretøjer. Er man ved at glemme, at bilen også før i tiden var

et industriprodukt beregnet til dagligt brugfor almindelige mennesker?
   Det får man i hvert fald mistanke om, når man besøger de forskellige samlinger og ser at veteranbilernes blotte tilstedeværelse i sirlige rækker er uden synlig forbindelse med verden uden for herregårdsladen.
   Ålholm-katalogets „fortællende tekst" drejer sig først og fremmest om de forskellige mærkers historie. Mange detaljer i teksten kan diskuteres, men jeg er ikke
bilhistoriker", så jeg vil ikke give mig i kast med en vurdering af vejlederens pålidelighed. Det er i denne sammenhæng mere interessant at se om kataloget opfylder de krav som man nu om dage kan stille til en museumsvejleder.
   Lad det være sagt straks, at kataloget er akkurat lige så ringe som den udstilling det beskriver. Der står i virkeligheden kun ganske lidt om selve de genstande, man møder i udstillingslokalerne. Det er i denne henseende karakteristisk, at teksten til et lokomobil fra 1890 i al sin korthed lyder: „Denne l cylindrede dampmaskine fandtes overalt i Danmark til stationært brug. Den er kun medtaget på museet fordi den har historisk interesse og er ganske ukendt af den yngre generation." Nu har museet jo nok alligevel ikke gjort sig helt klart hvori den historiske interesse består, for

            KØBES ELLER BYTTES: 
Til en tysk AGA eller en svensk Thulinbil 1924 købes alle dele. Til en Ford T købes en 2-personers karrosse, åben eller lukket. Stand og årgang underordnet. 
Til en Ford A købes en roadster karrosse. Til en Opel P4 1930 købes en god karrosse. Til messingford før 1915 købes chassis og lygter. Dæk 30 x 3½ købes. 
I bytte kan gives Dodge 1920-23 karros- seri.
               Kent Rylander,
              Kinnavägen 8,
              51100 Kinna SVERIGE.

                 FORD V8 1937 
5-pers. sedan, god og regulær vogn, kun 2 ejere, billigt til salg.
              Max Mikkelsen,
              maskinbygger,
             (045) 8 62 72.

              CHEVROLET 1934 
4-dørs Master Special sedan. Karrosserimæssig i meget fin stand. Motor komplet hovedrepareret i 1969. Originalt indtræk.
                 Jørgen Wedel,
              Hvidehusvej l4, 3450 Allerød,
              (03) 27 23 83.